Eksport af dyr
Eksporten af levende dyr til EU og lande uden for EU er stadigt stigende, og erfaringer viser, at især nye aktører på markedet kan have svært ved at navigere igennem kontrol- og regeljunglen.
EksportKontrolCentret (EKC) har til formål at sikre, at eksportørerne hurtigt og problemfrit får dækket deres informations- og vejledningsbehov i forbindelse med eksport af dyr.
EKC varetager den administrative kontrol og vejledning i forbindelse med eksport af dyr, bl.a. kontrol af logbøger, udstedelse af transportautorisationer og information omkring den praktiske eksport.
EKC Hotline
EKC har en hotline, der rådgiver og vejleder - både de store professionelle eksportører og private der f.eks. transporterer heste på tværs af landegrænser. Kontakt EKCs hotline på 7227 5902.
Traces certifikat
Har man problemer med at oprette et TRACES certifikat eller er man i tvivl om, hvorvidt man skal have en transportautorisation, kan man kontakte EKCs hotline på 7227 5902 eller skrive til ekc@fvst.dk.