Kontrollører fra Plantedirektoratet kontrollerer årligt mindst 5 procent af alle besætninger med minimum 10 landbrugsdyr eller heste. Der kontrolleres en større andel af besætninger med slagtekyllinger og æglæggende høner.
Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger tilkaldes til besætninger, der er udpeget efter 5 procents-kontrollen, hvis der kræves en dyrlægefaglig vurdering af dyrevelfærden i besætningen. Embedsdyrlægerne udfører desuden 50 procents-kontrollen i samarbejde med en kontrollant fra Plantedirektoratet, den såkaldte 'teammodel'.
Udpegning på baggrund af registre
Fødevarestyrelsen udpeger de 5 procent dels ved tilfældige stikprøver fra Det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR), og dels ved at benytte særlige risikofaktorer som pejlemærker. Den risikobaserede udpegning kan f.eks. ske på baggrund af oplysninger fra CHR og det veterinære medicinregister VetStat.
Besøgene foregår uanmeldt
Kontrolbesøgene foregår uanmeldt for at få det mest realistiske indtryk af forholdene i besætningerne. Som besætningsejer har man pligt til at give kontrolløren den nødvendige hjælp til at gennemføre kontrollen. Hvis besætningsejeren ikke selv kan være tilstede under kontrolbesøget, kan en ægtefælle, samlever eller en ansat i besætningen fungere som repræsentanter og bistå kontrollanten undervejs.
Smittespredning skal undgås
Kontrollanter og dyrlæger følger særlige retningslinjer for at undgå smittespredning mellem de besætninger, de besøger. De skal derfor være iført rengjort, desinficeret fodtøj og rent overtrækstøj. Fodtøj og overtrækstøj kan være besætningens eget eller medbragt af kontrolløren. Udstyr, der har været i kontakt med dyr eller gødning, rengøres og desinficeres efter hvert besøg. Gælder der særlige besøgsregler i besætningen, fx på grund af sundhedsstatus, vil kontrolløren følge dem, hvis han eller hun bliver oplyst om det.
Fri adgang til bedriften
Besætningsejeren har pligt til sikre, at kontrolløren under besøget får adgang til de driftsbygninger, som han eller hun ønsker at gennemgå. Desuden gennemgår kontrolløren relevante papirer, fx om antallet af døde dyr og besætningens medicinforbrug.
Flere slags kontrol
Kontrollørerne kan udføre flere former for kontrol, når de kommer ud i besætningerne. Ved at samarbejde opnår Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet en mere effektiv kontrol, og samtidig bliver landmanden sparet for unødige besøg.
Sådan foregår kontrolbesøget
Et kontrolbesøg starter med, at kontrolløren præsenterer og legitimerer sig og fortæller, hvad der skal kontrolleres. Herefter får besætningsejeren udleveret en oversigt over de regler, besætningen skal kontrolleres efter. Dernæst gennemgår dyrlægen besætningen og udfylder undervejs en tjekliste.
Kontrolrapporten skal underskrives
Efter gennemgangen af besætningen udfylder kontrolløren en kontrolrapport, som besætningsejeren bliver bedt om at skrive under. Underskriften fungerer ikke som en godkendelse af kontrolresultaterne. Den dokumenterer, at besætningsejeren - eller den, der eventuelt repræsenterer ejeren - har været til stede under kontrolbesøget, og at informationsmaterialet om reglerne, der kontrolleres efter, er udleveret. Inden besøget afsluttes, bliver kontrolrapporten udleveret, og hvis alt er i orden, vil dyrlægen oplyse, at der ikke har været noget at bemærke.
Hvis forholdene ikke er i orden
Det vil fremgå af kontrolrapporten, hvis der er forhold i besætningen, der ikke er i overensstemmelse med gældende regler på området. Hvis det er tilfældet, vil besætningsejeren også modtage et brev fra Fødevarestyrelsen med en nærmere beskrivelse af det, der har givet anledning til at indskærpe reglerne. Fødevarestyrelsen kan i disse tilfælde komme på et opfølgende besøg for at kontrollere, at forholdende er bragt i orden. Dette vil fremgå af kontrolrapporten eller det efterfølgende brev. Hvis der er fundet overtrædelser, som gør det nødvendigt at foretage en anmeldelse til politiet, er det politiet, der overtager sagen.
Klagemuligheder
Fødevarestyrelsen træffer ikke afgørelser om bøder eller anden straf i forbindelse med velfærdskontrol, men har kun mulighed for at indskærpe gældende regler eller foretage anmeldelse til politiet. Derfor er det ikke muligt at klage over resultatet af kontrollen. Det gælder dog ikke besætninger med slagtekyllinger, hvor Fødevarestyrelsen træffer afgørelser i enkelte tilfælde.
Hyppigt sete problemer i besætninger under velfærdskontrol:
- Manglende optegnelser over antal døde dyr og medicinanvendelse
- Manglende afblødning i forbindelse med anvendelse af boltpistol
- Manglende aflivning af syge dyr
- Manglende isolering og/eller behandling af syge dyr
- Mangel på tørt leje
- Dårlig staldhygiejne
- Mangel på ly for vind og vejr for udegående dyr
- For lidt eller intet rodemateriale til svin
- Mangel på mættende og fyldigt foder til søer
- Ikke permanent adgang til vand for kalve over to uger
- Kalve der ikke kan røre andre kalve (enkeltbokse/kalvehytter)
- Overbelægning i besætninger med slagtekyllinger
- Manglende siddepinde til æglæggende høner