Krav til dine lokaler

Din virksomhed skal være indrettet så der både er plads nok til varer og produktion - og let at gøre rent.

Virksomhedens lokaler skal passe til varerne – både med hensyn til opbevaring, transport og en eventuel produktion.

Kravene til dine lokaler er blandt andet:

  • Plads nok til at opbevaring af varer – både i køleskabe, montrer, kølerum og lagerplads.
  • Plads nok til opbevaring af fx affald, rengøringsmidler og ny emballage.
  • Gulve og vægge skal være hele og glatte, og skal kunne tåle at rengøring med vand og sæbe.
  • Borde og hylder skal også være glatte og kunne tåle vand.
  • Lofterne skal være glatte, så de kan tørres af. Lofter i fremstillingslokaler skal kunne tåle at blive vasket med vand og sæbe.
  • Lokalerne skal indrettes, så der ikke kan samle sig snavs og kondens i krogene.
  • Udsugningen skal nemt kunne gøres ren.
  • Maskinerne skal også nemt kunne gøres rene – også rundt om dem.
  • Der må ikke være utætheder ved døre, vinduer, ventilation eller afløb, så skadedyr som mus, rotter og insekter kan komme ind.
  • Personalet have et sted med plads til at hænge deres tøj og holde pause.
  • Der skal være et tilstrækkeligt antal toiletter. Toiletterne skal være rene, og der må ikke være direkte adgang til lokaler, hvor der håndteres fødevarer.

Læs mere om indretning og drift af fødevarevirksomheder

 


Kontakt