Antallet af kontroller afhænger blandt andet af, hvilke fødevarer virksomheden sælger og af, om den selv fremstiller varerne eller køber dem færdige fra en anden virksomhed. En kiosk, der kun sælger færdigpakket slik og is, får fx ikke så mange kontroller som et mejeri, der selv forarbejder og pakker letfordærvelige fødevarer.
Flest kontrolbesøg ved størst risiko
Virksomhederne er opdelt i forskellige brancher, afhængig af hvad de laver, fx er der brancher for bryggerier, bagere og slagterforretninger. Når Fødevarestyrelsen skal fastlægge antallet af kontroller i en bestemt branche, sker det bl.a. ud fra, hvor stor risikoen er for, at forbrugeren kan blive syg af de fødevarer, der fremstilles og sælges i virksomheden.
Eksempler:
- Få besøg: Butikker, som kun sælger færdigpakkede fødevarer, vil fx normalt ikke udgøre den store risiko for forbrugerens sundhed og sikkerhed. Det samme gælder fx lagre med helkonserves.
- Flere besøg: Slagterens varer kan gøre kunderne syge, hvis der ikke er styr på reglerne bag disken. Slagtere skal derfor have flere kontroller om året end fx supermarkeder, som udelukkende sælger færdigpakkede fødevarer. En slagterafdeling i et supermarked får på den måde flere kontrolbesøg end resten af butikken.
Et slagteri eller en fiskevirksomhed får også flere kontroller end fx. supermarkedet og konserveslageret, fordi der er større fare for fødevaresikkerheden, hvis der her ikke er styr på reglerne.
Antallet af ordinære kontroller i en bestemt branche af fødevarevirksomheder fastlægges ud fra kendskabet til hele branchen. Se mere på siderne:
Risikovurdering
Risikogrupper
Elitestatus
Virksomheder med styr på reglerne får i de fleste tilfælde færre kontroller, når de opfylder betingelserne for at få elitestatus. Det er også beskrevet på siden Risikogrupper.
Flere kontrolbesøg, hvis reglerne ikke overholdes
Virksomheder, der får anmærkninger ved kontrollen, får ekstra kontrol.
Forbrugerklager
Forbrugerklager kan også medføre, at kontrollen kommer en ekstra gang.