Holdbarhedsmærkning
Færdigpakkede fødevarer skal næsten altid mærkes med en holdbarhedsdato, undtagelser er fødevarer som frisk frugt og grønt, vin, salt, sukker mv.
Der er fastsat to former for holdbarhedsmærkning: ”sidste anvendelsesdato” og ”mindst holdbar til”.
1) ”Sidste anvendelsesdato” anvendes på fødevarer, som er meget let fordærvelige, og som derfor efter en kort periode kan udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed
2) ”Mindst holdbar til”/"mindst holdbar til og med", er den dato, hvortil producenten indestår for, at fødevaren har den rette kvalitet.
En fødevare, som mærkes med ”sidste anvendelsesdato”, forventes som udgangspunkt at blive sundhedsskadelig efter denne dato. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at man ikke indtager fødevarer, som har overskredet denne datomærkning.
Mærkning af en fødevare med ”mindst holdbar til” betyder ikke, at fødevaren forventes at blive sundhedsskadelig efter denne dato. Denne holdbarhedsmærkning er udtryk for, hvor længe fødevaren har den rette kvalitet. En fødevare mærket med denne holdbarhedsmærkning må derfor ikke gå hen og blive sundhedsskadelig ved udløb af denne dato. Som det ligger i udtrykket, er det den dato, som fødevaren som minimum kan holde sig til – altså hvor fødevaren som minimum stadig har den rette kvalitet.
Der er ingen regler for, hvor længe en fødevare kan holde sig. Det er op til de personer, der producerer fødevarerne at afgøre holdbarheden, og det er derfor også deres ansvar, såfremt fødevaren ikke kan holde sig til det angivne tidspunkt. Der er dog to undtagelser: Hakket kød kan holde sig 24 timer, fra det tidspunkt det er hakket på, og æg kan holde sig 28 dage, fra hønen har lagt det.
En markedsført fødevare må dog aldrig komme i strid med det generelle krav om, at en fødevare ikke må være sundhedsskadelig eller uegnet til menneskeføde.
Nationalt forbud mod salg af fødevarer efter udløb af ”mindst holdbar til”-dato.
Datomærkningen ”mindst holdbar til” stammer fra EU-lovgivningen og har eksisteret siden 1979. ”Mindst holdbar til” er den danske oversættelse af direktiv-teksten og svarer til ”best before” i England, ”best för” i Sverige, osv. ”Mindst holdbar til” betyder altså det samme som ”best before”.
Danmark er det eneste land, hvor man har et forbud mod at sælge fødevarer, hvis ”mindst holdbar til”-dato er overskredet. I andre lande er det muligt for butikkerne fortsat at sælge en fødevare, hvis ”mindst holdbar til”-dato er overskredet. Dette ses blandt andet gjort i England og Sverige.
Oparbejdning
Der er dog ikke noget forbud mod ompakning og forlængelse af holdbarhedsdatoen, hvis der samtidig sker en oparbejdning af fødevaren. Ved oparbejdning forstås enhver håndtering, der ændrer fødevaren, fx udskæring af kamstege til koteletter eller hakning af samme. Der kræves ikke en egentlig forarbejdning, fx varmebehandling. Køling, frysning, dybfrysning og optøning kan ikke betragtes som oparbejdning eller forarbejdning.
Det ligger implicit i reglerne om fødevaresikkerhed, at oparbejdning af færdigpakkede fødevarer skal finde sted inden den angivne holdbarhed udløber.
Fastsættelse af holdbarhed – faguddannet personale
Ved oparbejdning kan fødevaren gives en ny holdbarhedsdato, samtidig med at denne færdigpakkes. Der er ikke nogen fastsatte grænser for, hvor længe man må forlænge holdbarheden. Men det er virksomhedens ansvar ved en faglig vurdering at sikre, at denne nye holdbarhedsdato er i overensstemmelse med fødevarelovgivningens krav om, at fødevarer ikke må markedsføres, hvis de er sundhedsskadelige og/eller uegnede som menneskeføde.
Der er ingen regler for, hvor længe en fødevare kan holde, dog med undtagelse af hakket kød og æg, hvor der i lovgivningen er fastsat holdbarheder på hhv. under 24 timer fra hakketidspunktet (medmindre kødet opfylder det mikrobiologiske kriterium for kimtal) og 28 dage fra lægning. Holdbarheden fastsættes i alle andre tilfælde på baggrund af en faglig vurdering foretaget af en kvalificeret person, fx en fag-uddannet slagter, kok o. lign. Faguddannede slagtere m.fl. har i kraft af deres uddannelse erhvervet de nødvendige kvalifikationer til at foretage en vurdering af fødevarer, for eksempel en fødevares holdbarhed. Der er flere parametre, der kan indgå i vurderingen: råvarekendskab, proceshygiejne, opbevaringsforhold og -temperaturer og endelig graden af håndtering i virksomheden.
Særlige regler for holdbarhedsmærkning af hakket kød
Færdigpakket hakket kød og tilberedt kød fremstillet af hakket kød (f.eks. medisterpølse), som er fremstillet og pakket i detailleddet, skal være mærket med datoen og klokkeslættet, hvor kødet er hakket.
Kontrolprojekter
Kontrolprojekt på oparbejdning af kød
Fødevareregion Øst har i efteråret 2008 gennemført et begrænset pilotprojekt, hvor der er udført analyser på 3 kamstege, der er oparbejdet til koteletter og hakket kød. Formålet var at kortlægge, om det er muligt under overholdelse af god produktions- og hygiejnemæssig standard at producere koteletter og hakket kød af en acceptabel kvalitet.
Konklusionen på pilotprojektet er, at det er kødets samlede alder og ikke oparbejdningen til mindre udskæringer, der afgør kødets egnethed til menneskeføde. Det er således slagterens faglige vurdering, der må afgøre fastsættelsen af længden på udskæringens ”sidste anvendelsesdato”, uanset om kødet har gennemgået en eller flere oparbejdninger.
Kommende CKL-projekt
Fødevarestyrelsen udfører årligt centralt koordinerede laboratorieprojekter (CKL-projekter) på flere relevante områder, hvor der udtages prøver over hele landet til laboratorieanalyser, fx mikrobiologiske målinger af hakket kød.
Læs mere om Fødevarestyrelsens kontrolkampagner