Analysemetoder

Når der i forbindelse med virksomhedernes egenkontrolprogram skal udtages prøver til analyse for mikrobiologiske kriterier, er der krav til valg af analysemetode
Når der i forbindelse med virksomhedernes egenkontrolprogram udtages prøver til analyser omfattet af Forordningen om Mikrobiologiske kriterier for Fødevarer EF 2073/2005 senest ændret ved EF 365/2010, er der krav til valg af analysemetode som nævnt i bilaget til forordningen.

Det kan accepteres, at der anvendes andre analysemetoder end referencemetoderne, hvis disse er valideret og fundet ligeværdige med de nævnte referencemetoder. Valideringen skal ske i henhold til protokollen i EN/ISO 16140 eller anden tilsvarende og internationalt anerkendt procedure.

Fødevarestyrelsen anerkender brugen af analysemetoder valideret med et tilfredsstillende resultat af følgende organisationer:

NordVal (NorVal Validation)
http://www.nmkl.org/

AFNOR (association française de normalisation)
http://www.afnor-validation.com/afnor-validation-validated-methods/validated-methods.html

Microval (European validation and certicafication organisation)
http://www.microval.org/validated-methods.html

Herudover anerkender Fødevarestyrelsen brugen af metoder udviklet af:

NMKL (Nordisk Metodikkomité for Næringsmidler)
http://www.nmkl.org/

Ved brug af andre analysemetoder end de nævnte referencemetoder skal virksomhederne overfor den kontrollerende myndighed kunne dokumentere, at ovenstående krav vedrørende validering er opfyldt.

Kontakt