| |
Almindelige grise
(Konventionelle grise) |
Økologiske grise |
Frilandsgrise |
Hvor meget plads skal
et slagtesvin på
ca. 100 kilo mindst
have? |
Minimum 0,65 m². |
Minimum 1,3 m². |
Minimum 1,2 m². |
Hvordan skal søer
opstaldes? |
Drægtige søer og gylte
skal være løse i
grupper fra senest 4 uger
efter parring (løbning).
|
De skal altid kunne bevæge
sig frit og gå i grupper,
undtagen i de sidste stadier af
drægtighedsperioden
og når de giver mælk. |
Det er valgfrit, om
søerne skal gå i stald,
men det er et krav, at
søerne skal have
adgang til det fri, hvis
de står i stald. |
Må søer bindes og
fikseres? (Fiksering
betyder, at søerne
ikke kan vende
sig rundt). |
Ja, de må fikseres
i bokse, men de må
ikke bindes. |
Nej. |
Nej. |
Skal grisene have
adgang til det fri? |
Nej, ingen krav. |
Ja, permanent adgang
til det fri. Fra 15. april til
1. november skal
de have adgang til
græs når vejret tillader
det. |
Ja, søer og gylte
skal have
fri adgang til
udearealer,
hvor de skal være
fritgående. |
Må gulvet hos
slagtesvin være
spaltegulv? |
Ja, i stalde taget i brug før
den 1. juli 2000.
Spaltegulv er kun tilladt i
2/3 af arealet i stalde
taget i brug efter
den 30. juni 2000. |
Ja, men kun i højst
halvdelen af gulvarealet
indendørs. Spaltegulv
er forbudt i liggearealer. |
Ja, men kun i højst
halvdelen af gulv-
arealet indendørs.
Spaltegulv er
forbudt i
liggearealer. |
Er det tilladt at klippe
haler og slibe tænder
på pattegrisene? |
Ja, begge dele er tilladt,
dog ikke rutinemæssigt. |
Nej, begge dele er
forbudt. |
Nej, begge dele er
forbudt. Dyrlægen kan
give dispensation.
Hjørnetænder må
gerne slibes på
nyfødte pattegrise. |
Hvor længe skal
pattegrisene
være hos soen? |
Mindst 28 dage efter
fødslen. Dog kun 21 dage
hvis særlige forhold
overholdes. |
Mindst 40 dage efter
fødslen. |
Mindst 30 dage efter
fødslen. |
Hvilke krav er der
til transporten af
svinene til
slagteriet? |
Ingen krav til transporttid.
Efter 24 timers transport
skal svinene læsses af og
hvile i mindst 24 timer, før
transporten kan fortsætte.
90 % af danske svin, der
slagtes i Danmark,
transporteres dog i
mindre end 3 timer.
|
Transporttiden skal
holdes på et minimum. |
Transporten må
højst vare 8
timer. Der
er krav
om blandt andet
affjedring og
gummibund i
lastbilerne. |
Må svinene blive
slagtet i udlandet? |
Ja. |
Ja. |
Nej. |
Skal grisene have
grovfoder? |
Nej, det er ikke et krav,
men søer skal have foder
med højt fiberindhold. |
Ja, og det skal være
økologisk. |
Ja. |
Skal foderet være
økologisk? |
Nej, det er ikke et krav. |
Ja, som udgangspunkt skal fodret være økologisk produceret. Dog må der i en overgang bruges op til 5% ikke-økologisk. |
Nej. |
Må foderet være
gensplejset? |
Ja. |
Nej. |
Ja. |
Skal grisene have
strøelse og andet
materiale, de kan
beskæftige sig med? |
Ja, de skal have
tilstrækkelig med halm
eller andet materiale, som
grisene kan rode i. |
Ja, der skal være
rigeligt med tør strøelse,
som grisene kan rode i. |
Ja, der skal være
rigeligt med tør strøelse,
som grisene kan rode i. |
Må grisene
medicineres? |
Kun ved sygdom og efter dyrlægens anvisning.
|
Er der særlige
regler for
medicinering
af grisene? |
Hvis dyrlægen har stillet
en diagnose, må dyrlægen
og landmanden
indgå en aftale om, at
landmanden selv
begynder
behandlingen af dyrene. |
Landmanden må
efterbehandle i op til
5 dage efter aftale med
dyrlægen. |
Hvis dyrlægen har
stillet
en diagnose, må
dyrlægen
og landmanden
indgå en aftale om, at
landmanden selv
begynde
behandlingen af
dyrene. |
Hvornår må grisene
sendes til slagtning
efter behandling med
fx antibiotika? |
Afhængigt af hvilken
type antibiotika
der er brugt, skal der
typisk gå mellem
1 til 60 dage.
Det er lægemiddel-
styrelsen, der
fastsætter antal af
dage. |
Der skal gå dobbelt så
lang tid som efter
behandling af
almindelige grise. |
Afhængigt af hvilken
type antibiotika
der er brugt, skal der
typisk gå mellem
1 til 60 dage.
Det er lægemiddel-
styrelsen, der
fastsætter antal af
dage. |
Hvor ofte bliver der
ført kontrol med
dyrevelfærden hos
landmændene og
hvem kontrollerer? |
NaturErhvervstyrelsen og
Fødevarestyrelsen
kontrollerer og sætter
fokus på de landbrug,
hvor de forventer, at der
kan være problemer med
at overholde reglerne for
dyrevelfærd. |
NaturErhvervstyrelsen kontrollerer alle økologiske landbrug
mindst én gang
om året. |
Dyrenes Beskyttelse
kontrollerer alle landbrug
mindst én gang om året.
Landbrugene skal
godkendes af
Dyrenes
Beskyttelse. |
Skal landbrugene
kontrollere sig selv? |
Større landbrug (300 søer, gylte eller orner, 3000 slagtesvin
eller 6000 smågrise) er forpligtet til at lave egenkontrol.
|
Er der nogle
mærker på
indpakningen af
kødet, som gør, at
jeg kan genkende
det, når det ligger
i køledisken? |
Nej, ingen specifikke
mærker. |
Ja, kødet er mærket
med EU's grønne
økologilogo.
Du kan også se det danske Ø-mærke, hvis den seneste økologikontrol er udført i Danmark. |
Ja, 'Anbefalet af
Dyrenes beskyttelse'. |