Aspartam er et sødestof, der bruges som erstatning for sukker i såkaldte light-produkter, for at reducere deres energiindhold.
Sødestoffet aspartam er sammensat af to aminosyrer, som findes naturligt i proteinerne i vores kost.
Kalorier
Aspartam indeholder det samme antal kalorier pr. gram, som sukker, men da det er ca. 200 gange sødere end sukker, behøver man kun at tilsætte meget små mængder aspartam for at opnå en sød smag. Derfor har fødevarer og drikkevarer, sødet med aspartam et lavere energiindhold end tilsvarende produkter sødet med sukker.
Brug i madlavningen
Aspartam nedbrydes ved opvarmning, og kan derfor ikke anvendes i mad, der skal bages eller koges.
Føllings syge
Mennesker, der lider af den medfødte sygdom Føllings syge (phenylketonuri), kan ikke nedbryde aspartam, og skal derfor undgå fødevarer, som indeholder dette sødestof.
Svar: Stoffet Steviolglycosid må anvendes til en række fødevarer, herunder is, marmelade, tyggegummi, slik og læskedrikke. Det er dog et krav, at disse produkter er uden tilsæt sukker eller for nogle gruppers tilfælde energireduceret.
Der kan være flere grunde til, at man ikke må bruge Steviolglycosid i alle fødevarer. Der kan enten ikke være søgt om det, og i tilfældet med Steviolglycosid havde man søgt om at anvende det i en lang række produkter, hvilket betød, at man som forbruger kunne få mere af stoffet end der er sundhedsmæssig forsvarligt.
Svar: Hvis der er anvendt aspartam i en fødevare, skal dette både fremgå af produktets ingrediensliste og mærkning generelt. I ingredienslisten skal anvendelsen af aspartam angives som; "sødestof (aspartam)" eller "sødestof (E 951)". På mærkningen generelt skal der stå; "indeholder sødestof" og "indeholder en phenylalaninkilde" af hensyn til personer, der lider af phenylketonuri (PKU).
Svar: Aspartam må i dag bruges i en lang række fødevarer som slik, frugtyoghurt, is og marmelade samt drikkevarer som sodavand, saftevand, øl og cider. Desuden må aspartam bruges i marinader til fisk og krebsdyr, saucer, slankekostprodukter samt vitamin- og mineraltabletter.
I de fleste af disse fødevarer er der udover en mængdemæssig begrænsning også fastsat den begrænsning, at produkterne skal være enten energireducerede eller uden tilsat sukker.
Se flere spørgsmål og svar om emnet