Bestråling af fødevarer

Bestråling anvendes med det formål at forlænge holdbarheden af fødevarer. Det virker ved at hæmme eller udrydde bakterier og andre mikroorganismer, som fordærver maden.

​Ifølge de danske regler, der bygger på EU-regler, er krydderier og krydderurter de eneste typer af fødevarer, som det er tilladt at bestråle. Bestrålede krydderier og krydderurter, der markedsføres i Danmark, eller indgår i fødevarer, der markedsføres i Danmark, skal være mærket med betegnelsen ”bestrålet” eller ” behandlet med ioniserende stråling”.

I nogle EU lande er det dog også tilladt at bestråle andre fødevarer, som fx rejer og grøntsager. Disse fødevarer må dog ikke sælges i Danmark.

Læs mere om bestråling


Klik på spørgsmålet og få et svar

Hvad er det for noget stråling, der bruges til at bestråle fødevarer?

Svar: Bestrålede fødevarer er fødevarer, som er udsat for kontrollerede mængder af ioniserende stråling, fx gammastråling.

Er det farligt at spise bestrålede fødevarer?

Svar: Der er ikke sundhedsmæssige problemer ved at indtage bestrålede fødevarer, men hvis en fødevare er bestrålet skal det, ifølge reglerne, fremgå af mærkningen, så man som forbruger har mulighed for at vælge det til eller fra.

Kontakt