Økologisk øl og vin

Fremover kan du finde økologisk vin i supermarkedet.

​Du troede måske, det allerede var på hylderne, men faktisk har det kun været druen, der var økologisk. Resten af indholdet har der ikke været økologiske krav til. Det har EU-landene nu ændret, så du fremover kan få et glas økologisk vin med økologiske råvarer og færre tilsætningsstoffer.


Læs pressemeddelelsen - Først nu bliver økologisk vin økologisk


Klik på spørgsmålet og få et svar

Hvad er forskellen på økologisk vin – og "vin af økologiske druer"?

Svar: Før 1. august 2012 vil det være vildledende at bruge betegnelsen økologisk vin , da der ikke har været regler i EU's økologiforordnings om anvendelse af behandlingsmetoder samt tilsætnings- og hjælpestoffer for vin.


Når man ser bort fra reglerne om behandlingsmetoder samt tilsætnings- og hjælpestoffer, er vin dog omfattet af økologireglerne på lige fod med øvrige fødevarer. Det betyder eksempelvis, at vin af økologiske druer er omfattet af samme kontrol som fødevarer, der markedsføres som økologiske.

Der er i februar 2012 vedtaget EU-regler om fremstilling af økologisk vin, herunder brug af tilsætnings- og hjælpestoffer, og vi vil fra 1. august 2012 kunne begynde at kunne finde økologisk vin mærket med Ø-mærket og EU-logoet på hylderne når vinen opfylder de nye fremstillingsregler for at kunne markedsføres som økologisk vin.


"Vin af økologiske druer", som er fremstillet i overensstemmelse med de tidligere EU-bestemmelser (dvs. hvor det blot er dokumenteret og kontrolleret at de anvendte druer er økologiske), vil - indtil lagrene er opbrugt - fortsat kunne ses på hylderne side om side med den økologiske vin.

Hvornår kan vi forvente at se rigtig "økologisk vin" på hylderne?

Svar: Der er februar 2012 vedtaget regler om fremstilling af økologisk vin, og det betyder, at man fra 1. august 2012 vil kunne begynde at se økologisk vin, mærket med Ø-mærket og EU-logoet, på hylderne. Mærkningen vil kræve, at vinen overholder de nye fremstillingsregler, herunder særligt restriktive bestemmelser om brug af tilsætnings- og hjælpestoffer. Et af de tilsætningsstoffer, der tillades til økologisk vin, er sulfit, men dog med nogle særlige restriktioner sammenlignet med konventionel vin.

Hvor mange sulfitter må økologisk vin maksimalt indeholde?

Svar: Efter de nye regler (vedtaget 1. feb. 2012) må en økologisk vin maksimalt indeholde 100 mg sulfitter pr. liter rødvin. (I dag ligger det på 150 mg/pr. ltr. for konventionel vin) og for hvidvin 150 mg/pr. ltr. (i dag 200 mg/pr. ltr. for konventionel hvidvin). Dette gælder for vin med sukkerindhold under 2 gram pr. liter.

For vine med et sukkerindhold på mere end 2 g/l er det maksimale indhold 30 mg/l mindre end for tilsvarende almindelige vin.

Kontakt