Ramsløg

De to giftige planter liljekonval og høsttidløs ligner til forveksling ramsløg.

​Det smagfulde ramsløg, er populært. Både på restauranter og hjemme hos os selv.

Giftige planter der ligner ramsløg
Hvis du høster ramsløg i naturen, i parker eller i haver, skal du være varsom, for de giftige planter liljekonval og høsttidløs ligner utrolig meget Ramsløg. De tre planter kan gro side om side.

Spis kun de planter du kender
Der gælder de samme forholdsregler for planter som for svampe. Da de begge kan indeholde naturlige giftstoffer, som kan give alvorlige forgiftninger, råder Fødevarestyrelsen dig til kun at spise de planter og svampe, du kender 100 procent.

Klik på spørgsmålet og få et svar

Hvor farligt er det at spise Liljekonval og Høsttidsløs?

Svar: Det kan være meget farligt at forveksle Ramsløg med Liljekonval eller Høsttidsløs. I andre europæiske lande er der mennesker, der har fået alvorlige forgiftninger af at spise Høsttidsløs, nogle med dødelig udgang. Du kan også blive alvorligt forgiftet af at spise blade, blomster og bær fra Liljekonval. De kan give dig symptomer som ildebefindende, opkastning, diarré og påvirke din hjerterytme.

Hvordan kan jeg skelne mellem Ramsløg og de giftige planter Liljekonval og Høsttidsløs?

Svar: Det kan være svært at skelne planterne fra hinanden på udseendet. Især i nogle af de første stadier af planternes vækst, er det svært at se forskel. Men bladene på Ramsløg har en kraftig hvidløgsagtig duft. Liljekonval eller Høsttidsløs dufter også af løg, men deres duft er ikke nær så kraftig. Ramsløg og Liljekonval blomstrer om foråret, Høsttidløs blomster om efteråret. Spis kun planter og svampe, du kender 100 procent.​

Kontakt