Dioxin

Svar: Produktionsmetoden skal oplyses for fisk, herunder om de er fanget på havet, i ferskvand eller opdrættet. Dette gælder dog ikke for forarbejdet fisk, fx tun på dåse.

De vilde laksefiskearter bliver røde, når de æder forskellige slags krebsdyr fx rejer, der indeholder farvestoffet astataxin. Stoffet er en naturlig antioxidant, der er nært beslægtet med carotener og det farvestof, der gør paprika rød. Stoffet har betydning for laksefiskenes velbefindende, og er især nødvendigt for at sikre en fornuftig overlevelse af lakseyngelen.

Den vilde atlanterhavslaks/Alaskalaks
I havene uden for Østersøen udgør krebsdyrene en ret stor del af føden, derfor er de meget røde i kødet, specielt meget i Stillehavet og i de arter af stillehavslaks, der lever der.

Den vilde østersølaks
I Østersøen lever laksen hovedsageligt af fisk som fx brisling. Fiskene indeholder ikke astataxin, hvorfor østersølaksen er bleg i kødet.

Den vilde østersølaks bliver kun fisket i begrænset omfang. Østersølaksen må ikke være for stor, idet de store indeholder for mange dioxiner.

Opdrætslaks
Opdrætslaks får foder, som består af fiskemel, planteproteiner og vegetabilske råvarer, der er tilsat farvepigmenter for at give den røde farve. Langt de fleste opdrætslaks kommer fra Norge.

Økologisk opdrættede laks
I økologisk opdrættede laks må der, i henhold til økologiforordningen, fodres med foder der indeholder naturligt astataxin i omfang, der tilgodeser fiskenes fysiologiske behov. Naturligt astataxin kan fx være rejeskalolie eller astataxin fremstillet af gærceller.

Disse fisk vil være blegere end vildtfangne atlanterhavslaks, men en smule mere røde end østersølaksen, eller kan have samme farve. Økologerne er ikke kede af denne forskel, idet deres produkter herved adskiller sig fra de konventionelle laksefisk, som fodres med foder, der indeholder syntetisk astataxin (op til 100 ppm).

Svar: Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende danske varer på markedet.

Der er en grænse for, hvor meget dioxin der må være i vores fødevarer, grænsen er den samme i alle EU-lande.

Alle fødevarer der overskrider grænsen, bliver straks kasseret og de øvrige varer i partiet bliver kaldt tilbage fra butikkerne. Hvad der ellers sker, afhænger af den enkelte sag.

For at være på forkant og imødekomme end eventuel dioxin-forurening, undersøger Fødevarestyrelsen i samarbejde med Plantedirektoratet, fødevarer hvis dioxinindholdet ligger i den øvre ende af, hvad der er tilladt.

Svar: Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende dioxinindholdet i danske varer på markedet. Det samme gør alle andre EU-lande i det pågældende land.

Findes der for meget dioxin i en fødevare et sted i EU, sendes der en alarm til alle andre EU-lande. Det var præcis, hvad der skete i forbindelse ved dioxinskandalen i Tyskland i januar 2011.