Perflourerede stoffer

Perfluorerede stoffer findes bl. a. i overfladebehandlinger på  pizzabakker, chipsposer, bagepapir, engangsbestik, posen til microovns popcorn, imprægneringsmidler, neglelak, tandtråd og tæpper.

​De såkaldte Perfluorerede/PFC stoffer er kemisk set en gruppe stoffer, hvor der på carbonkæden er flere fluorforbindelser, som erstatter hydrogen.

Et fuldt fluoreret stof er en organisk forbindelse, hvor alle hydrogener på en carbonkæde er udskiftet med fluor. De stoffer kaldes perfluorerede stoffer. De bliver bl. a. brugt til at gøre materialer vandafvisende.

Materialer og genstande



Klik på spørgsmålet og få et svar

Hvad siger EU reglerne i forhold til perfluorerede stoffer? Og hvad skal virksomhederne dokumentere?


Svar:
Reglerne for fødevarekontaktmaterialer er i vidt omfang reguleret med EU regler. Der er ingen specifikke grænseværdier for tilladt indhold af fluorerede stoffer i emballage eller i fødevarer. Der er dog generelle regler som foreskriver, at fødevarerne ikke må være forurenede, og at fødevarekontaktmaterialer som fx emballage ikke må afgive stoffer til fødevarer i mængder, der kan frembyde en fare for menneskers sundhed eller forårsage en uacceptabel ændring af fødevarernes sammensætning.

Det er virksomhedernes ansvar, at fødevarerne ikke er forurenet, og at de er pakket i en emballage der er egnet til formålet. Der skal være sporbarhed på emballage og fødevarer  og virksomhederne skal kunne dokumentere, at produkterne er i overensstemmelse med reglerne.

Fødevarestyrelsen har desuden information som vejledning til virksomhederne om, hvordan de kan sikre, at de emballager og andre fødevarekontakt materialer overholder de gældende regler.

Hvad kan jeg gøre for at undgå de såkaldte perfluorerende stoffer? Er materialerne mærket, så jeg kan undgå dem?

Svar:
Materialer med fluorerede stoffer er ikke mærket. De kan typisk være i materialer som er overfladebehandlet fx som impregnering, og nogle typer pap og papir kan indeholde fluorerede stoffer. 

Øger de såkaldte perfluorerede stoffer i engangsemballage, pizzabakker og bagepapir risikoen for brystkræft?

Svar:
Det studie, der har givet anledning til spørgsmålet om emballage og brystkræft er et såkaldt ”case control” studie. Fødevareinstituttet, DTU kommenterer studiet således, at der er tale om en undersøgelse af blodprøver fra grønlandske kvinder, som har vist et gennemsnitligt højere indhold af perfluorerede stoffer (PFSA og PFCA) hos 31 kvinder med brystkræft end hos 115 kontrolpersoner.

Fødevareinstittet vurderer, at undersøgelser af denne type ikke er i stand til at afsløre årsagssammenhænge, og heller ikke siger noget om kilderne til de perfluorerede stoffer i blodet.


I dette tilfælde er der rapporteret om en såkaldt association mellem forhøjet indhold af perfluorerede stoffer i blod og forekomst af brystkræft hos grønlandske kvinder, men som nævnt, siger det ikke noget om årsagen til at kvinderne har udviklet brystkræft.

Forfatterne til studiet konkluderer da også, at yderligere undersøgelser er nødvendige, for at kunne dokumentere en konklusion om en sammenhæng, da der er videnskabeligt enighed om, at resultater fra denne type undersøgelser ikke kan stå alene.

Kontakt