Dioxin er en miljøgift, som forurener vores mad, hvis den havner i de fødevarer vi spiser.
Det er vigtigt at pakke fødevarer ind i materialer, der er beregnet til netop de madvarer, du bruger det til - og som kan tåle de temperaturer, du udsætter det for.
Fx skal du ikke hælde varm suppe i isterningeposer, varm saft i sodavandsflasker af plastik eller bruge avispapir til afdrypning af fx stegt flæsk.
Når du spiser et æble, kan det indeholde rester af sprøjtemidler, også kaldet pesticider.
Syge dyr får antibiotika. Men Fødevarestyrelsen har regler for, hvor meget antibiotika, der må bruges til syge dyr. Og hvor lang tid, der skal gå før et behandlet dyr må sælges som kød og mælkeproduktionen genoptages.
Perfluorerede stoffer findes bl. a. i overfladebehandlinger på pizzabakker, chipsposer, bagepapir, engangsbestik, posen til microovns popcorn, imprægneringsmidler, neglelak, tandtråd og tæpper.
MRSA (Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus) er stafylokokker, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelige stafylokok-penicillin. Problemet med MRSA er, at hvis infektionen skal behandles med antibiotika, så skal der bruges specialantibiotika, hvilket kan kræve indlæggelse.
Stafylokokker er bakterier, der findes udbredt hos mennesker, nogle dyr og i vores omgivelser. Cirka halvdelen af alle mennesker har stafylokokker i næsen og på huden enten i perioder eller hele tiden. Smitte sker ved kontakt med mennesker eller dyr, der har stafylokokker, eller fra genstande som fx dørhåndtag forurenet med stafylokokker. Ofte overføres smitte via hænderne.