Antibiotika i kød og mælk

Syge dyr får antibiotika. Men Fødevarestyrelsen har regler for, hvor meget antibiotika, der må bruges til syge dyr. Og hvor lang tid, der skal gå før et behandlet dyr må sælges som kød og mælkeproduktionen genoptages.

​Antibiotika er en type medicin, der har stor betydning i behandlingen af sygdomme hos dyr. Antibiotika er samtidig en type medicin, der er vigtig i behandlingen af syge mennesker! Anvendelse af antibiotika kan resultere i udviklingen af resistens (modstandsdygtighed hos bakterier mod antibiotika). Infektioner med resistente bakterier kan ikke eller kun vanskeligt behandles med antibiotika.

Når dyr behandles med antibiotika er det vigtigt, at der i de fødevarer, der stammer fra behandlede dyr, ikke er skadelige rester af medicin. Endvidere er det vigtigt, at brug af antibiotika ikke gør det unødvendigt vanskeligt at behandle infektioner hos mennesker og dyr. Det er derfor vigtigt at sikre, at der alene bruges den mængde, der er absolut nødvendig til behandling af sygdom.

For at sikre dette har Fødevarestyrelsen opstillet stramme regler for brugen af antibiotika. Som en del af disse regler er der fastsat grænser for, hvor meget antibiotika, der må anvendes i kvæg- og svinebesætninger. På svineområdet er grænseværdierne en del af den såkaldte Gult kort antibiotika.

Valg af lægemidler til dyr


Klik på spørgsmålet og få et svar

Hvad er grænseværdierne for antibiotika i kød?

​Svar: For alle potentielt skadelige stoffer, der bruges som medicin til dyr, er der fastlagt grænseværdier for den mængde, kød må indeholde. Grænseværdierne varierer mellem de forskellige stoffer afhængig af, hvor skadelige, man ud fra videnskabelige undersøgelser vurderer, stofferne er. Målemetoder til påvisning af medicinrester er i dag så forfinede, at det ikke er rimeligt at kræve, at grænseværdierne skal være 0.

Kan man oparbejde antibiotikaresistens, hvis man altid spiser kød fra dyr, der har haft et højt forbrug af antibiotika?

Svar: Nej. Ved resistens forstås den modstandsdygtighed, som bakterier kan udvikle mod antibiotika.

Udvikler sygdomsfremkaldende bakterier resistens mod antibiotika, kan det blive vanskeligt at behandle dyr og mennesker, der bliver smittet med de resistente bakterier.

Mennesker kan bl.a. smittes med resistente bakterier gennem fødevarer (og herunder kød), der er forurenet med resistente bakterier. Sådanne infektioner kan være meget vanskelige eller i sjældne tilfælde endog umulige at behandle med antibiotika. Men der er ikke grundlag for at sige, at kød fra dyr, der er behandlet med antibiotika, udgør en særlig risiko.

Hvis dyr har fået antibiotika, hvor længe skal der så gå, før de må slagtes til kød eller producere mælk igen etc. ?

Svar: Tiden, der skal gå fra et dyr er behandlet med medicin, til dyret må slagtes (tilbageholdelsestiden) varierer fra medicin til medicin.

Noget medicin er så hurtigt ude af kroppen, at tilbageholdelsestiden er 0 døgn. Andet medicin har længere tilbageholdelsestid. Og atter andet medicin må ikke bruges til fødevareproducerende dyr.

Se flere spørgsmål og svar om emnet

Kontakt