SVAR: Ja, især friske råvarer (frugt og grønt, mælk, fersk fisk og kød) har kort holdbarhed. Disse råvarer bliver nemt ødelagt af bakterier, gær- og skimmelsvampe, som fordærver råvaren og dermed forringer madens kvalitet og i sidste ende gør den uspiselig.
Derimod vil konserverede fødevarer have en længere holdbarhed, da konservering hæmmer bakterievækst. Konservering (såsom frysning, tørring, røgning, fermentering/gæring (fx yoghurt, ost, øl), syre/pH sænkning, og tilsætning af konserveringsstoffer) er eksempler på ofte anvendte metoder, til at forlænge holdbarheden på en fødevare.