Gode råd til julebuffeten

Opkast, diarré og roskildesyge. En tur omkring julebuffeten er i nogle tilfælde ikke uden omkostninger for de restaurantgæster, som i juletiden spiser karrysild, lun leverpostej og julesylte.

Hvert år smittes gæster med bakterier og norovirus fra julebuffeterne. Enten fordi noget er gået galt ude bagved i køkkenet eller i trængslen blandt buffetgæsterne og fadene med lune retter.

Gode hygiejneråd til gæsten

  • Vask hænderne grundigt, inden du går til buffeten.
  • Brug tænger og skeer til at tage maden med, og sig til køkkenet, hvis bestik til fadet er faldet ned i skålen.
  • Hold om brødet med et klæde, når du skærer det.
  • Tag en ny tallerken ved en ny portion.
  • Hold dig fra buffet'en, hvis du er syg med opkast eller diarré - du smitter andre.

Bakterier og virus


Klik på spørgsmålet og få et svar

Den såkaldte slow-cooking/langtidsstegning kan godt foregå ved 60 grader over mange timer. Men er det nok til at dræbe alle bakterier?

Svar: Ved stegning af hele kødstykker er det ikke nødvendigt med en centrumstemperatur på 75 °C. En centrumstemperatur på 60 °C vil her være tilstrækkeligt. Der findes ikke videnskabelig dokumentation for, at denne metode er sikker nok til at dræbe alle bakterier, og kan derfor ikke på nuværende tidspunkt anbefales.

Tilberedning af mad

Skal fjerkræ som fx and være gennemstegt?

Svar: Ja, hakket kød, kød i tern og strimler, fjerkræ og retter med æg bør være gennemstegt (til mindst 75 grader i centrum). Gennemstegning anbefales for disse typer af madvarer, fordi der her vil være en større risiko for forekomst af bakterier end ved andre fødevarer. Ved findelte kødstykker (hakket, strimlet og i tern) er der risiko for, at man under håndteringen kan have tilført bakterier og der er en relativt stor overflade. Ved fjerkræ er risikoen større, fordi det er et helt dyr, hvor indersiden af dyret kan være blevet inficeret med bakterier fra tarmsystemet under slagtning.

Derimod kan man godt servere et hele kødstykker, der ikke er gennemstegt, fx rosastegt andebryst.

Tilberedning af mad

Hvor mange gange må madrester blive taget af og komme ud på bordet igen?

Svar: I private hjem er der ikke regler for det, som der er for fx restauranter. Det er ikke helt let at give nogen generelle anbefalinger til, hvor mange gange maden må komme ind og ud fra bordet. Det afhænger selvfølgelig af, hvilken fødevare, der er tale om og hvordan fødevaren bliver behandlet, når den står fremme.

Hvis man sørger for at begrænse tiden udenfor køl så meget som muligt, kan madrester sagtens komme på bordet igen et par gange eller tre, fx i juledagene, hvor der ofte er mange rester. Det kan fx gøres ved, at når man er færdig med silden, sættes den på køl hurtigst muligt, mens laks, rejer og ål kommer først ind på bordet, når det skal spises osv, 

Omvendt bør resterne ikke komme på bordet igen, hvis maden har stået fremme på en buffet i flere timer henover en lang julefrokost. Her gælder det så mere om at justere mængder til det, man forventer, der bliver spist. 

Tilberedning og hygiejne

Se flere spørgsmål og svar om emnet

Kontakt