Det går ofte galt med hygiejnen ved havegrillen. Derfor bør du følge de tre gode grillråd:
2 fade, 2 grilltænger - og vask så hænderDet betyder:
• 2 fade - ét til råt og ét til stegt
• 2 grilltænger - én til råt og én til stegt kød
• Vask hænder, når du har rørt ved råt kød
Stop bakterierneHvis du følger disse grillråd, undgår du at sprede bakterier fra det rå kød til det færdigstegte kød, salaten, brødet og anden færdig mad. Du skal især passe på, når du tilbereder fjerkræ.
Du bør gennemstege fjerkræ, hakket kød, kød i tern og strimler og retter med æg. Høj varme dræber nemlig bakterierne.
Læs mere om de farlige bakterier og Fødevarestyrelsens tre grillråd her.
Svar:
Alufolie kan bruges til opbevaring af de fleste fødevarer. Man skal læse brugsanvisning på al indpakning, køkkengrej mv. På alufolie kan brugsanvisningen fx. sige, at folien ikke er egnet til indpakning af meget salte eller sure fødevarer - fx citron og sure agurker. Salte og sure fødevarer vil kunne opløse aluminiumen, som herved kan overføres til fødevaren.
Under grillning kan dannes sundhedsskadelige stoffer, såkaldte stegemutagener og tjærestoffer (polyaromatiske hydrokarboner, PAH).
Stofferne dannes bl. a. ved forbrænding af fedt, som kan dryppe ned på de glødende kul, og antændes. Stofferne kan afsættes på kødet via røgen. Hvis kødet brankes, fx ved grillning over åben ild, kan der også dannes sundhedsskadelige stoffer ved brankning.
Hvis man bruger alufolie fx til indpakning af mad som fisk, der tilberedes på grill, kan man undgå, at evt. fedt drypper ned på kullene og antændes, og dermed undgå at der dannes sundhedsskadelige stoffer. Det kan være en god ide, at du bruger alufolie til madlavning over bål eller ved grillning.
Den alufolie, man bruger, skal være egnet til kontakt med mad, også ved høje temperaturer.
Følg i øvrigt de gode råd om grillning og rigtig indpakning af mad http://www.altomkost.dk/Inspiration/I_koekkenet/Indpakning_af_foedevarer/forside.htm.
Svar: Du kan fx bruge en ren gaffel til at tage det færdiggrillede kød af grillen med. Hovedsagen er, at du ikke også bruger den snavsede grilltang, der har været brugt til det rå kød, til det færdigstegte kød.
Svar: Det går ofte galt, fordi vi ikke husker at holde det rå kød adskilt fra det færdigstegte kød. Det kan også være mere besværligt at komme til at vaske hænder udenfor. Begge dele gør, at man kan komme til at sprede bakterier fra det rå kød til det færdigstegte kød og til salaten, brødet og anden færdig mad.
Læs mere om de farlige bakterier og om Fødevarestyrelsens tre grillråd.