Kontrol af frugt og grønt

Fund af E-colibakterier i bønnespirer har gjort mange forbrugere urolige i forhold til frugt og grønt generelt. Men hvordan er kontrollen med dansk og udenlandsk frugt og grønt?

Det er fødevarevirksomhederne – og dermed importører og forhandlere, der har ansvaret for fødevaresikkerheden af frugt og grønt. Virksomhederne skal fx sikre, at spiseklare frugter og grønsager er fri for sygdomsbakterier.


Det gør de ved at stille krav til deres leverandører om, fx at der bruges rent vand til vanding, og ikke går husdyr på markerne med grønsager. Virksomhederne skal føre egenkontrol, og importørerne kan bruge laboratorieundersøgelser for at checke, om leverandørerne overholder kravene.

Læs mere om virus og bakterier


Klik på spørgsmålet og få et svar

Hvordan kan jeg vide, om det er nok at skylle frugt og grønt - eller hvornår de skal koges?

Svar:
Selv om frugterne og grøntsagerne ser rene og pæne ud i butikken, kan man godt risikere at blive syg af at spise dem. Bakterier og virus kan du i mange tilfælde skylle væk med rent vand. Men nogle produkter, fx babymajs og hindbær, kan på grund af den ujævne overflade være vanskelige at rengøre fuldstændigt. Andre produkter anvender forbrugere i Danmark på en anden måde end i de lande, hvor produkterne produceres. Det gælder bl.a. babymajs og sukkerærter, som man typisk enten koger eller woksteger i de lande, hvor produkterne kommer fra.

Når vi her i Danmark spiser fx babymajs og sukkerærter rå, som snacks eller i en salat, stiller det større krav til produkternes hygiejniske standard. Nogle gange kniber det desværre med hygiejnen for produkter fra mere eksotiske lande, hvor man kan finde på at vande og skylle frugt og grønt med vand, der indeholder rester af afføring fra mennesker og dyr.

Fødevarestyrelsens råd lyder derfor:

  • Skyl frugt, salat, spirer, gnavegrønt og krydderurter grundigt, inden du spiser det råt.
  • Giv babymajs og sukkerærter et kort opkog, før du spiser dem som snack og i salater.
  • Kog frosne hindbær et minut, før de bruges i retter, der ikke varmebehandles før servering.

Kontrollerer Fødevarestyrelsen frugt og grønt for sygdomsbakterier?

Svar:
Som udgangspunkt er det virksomhedernes ansvar, at varerne ikke er sundhedsskadelige. Virksomhederne skal have procedurer for at sikre dette, og disse skal være fastlagt i virksomhedens egenkontrolprogram.
 
Fødevarestyrelsen kontrollerer, at virksomhederne overholder reglerne. Som led i denne kontrol foretager Fødevarestyrelsen løbende stikprøvekontroller af frugt og grønt for skadelige bakterier hos importører og forhandlere. Hovedparten af kontrollen foregår som særlige kontrolprojekter. Derudover udtager kontrollen stikprøver i enkelte virksomheder som led i tilsynet med virksomheden, hvor det vurderes nødvendigt og relevant.     

Hvilke produkter af frugt og grønt skal mærkes med oprindelsesland?

​Svar: Det meste frugt og grønt skal mærkes med oprindelsesland. Der er imidlertid nogle produkter, som man almindeligvis regner for frugt og grønt, men hvor reglerne om oprindelsesmærkning ikke gælder.

Dette kan forekomme ulogisk, men det skyldes, at reglerne er fastsat inden for EU's markedsordning for landbrugsvarer, og først og fremmest indført for at lette handlen med varer på tværs af landegrænser, herunder medvirke til gennemsigtighed i markedet. Reglerne er ikke fastsat ud fra fødevaresikkerhedsmæssige hensyn.

Flg. produkter er derfor ikke omfattet af kravet om mærkning med oprindelsesland:


• Forarbejdet frugt og grønt, herunder frosset frugt og grønt


• Frisk frugt og grønt, der er skrællet, snittet eller lignende.


•  Krydderurter, bortset fra timian, basilikum, oregano, vild merian, mynte, melisse, rosmarin og salvie.


• Vilde svampe, stivelsesholdinge rodfruger, som fx kartofler, jordskokker, samt eksotiske rodfruger som sød kartoffel.


• Bananer og sukkermajs (dette skyldes, at disse er omfattet af andre markedsordninger end frisk frugt og grønt. Der er særlige handelsnormer for bananer, men der gælder kravet om mærkning med oprindelse kun i første led i handelskæden, og derfor ikke i detailleddet)

Eu’s handelsnormer forhindrer ikke importører og supermarkeder i frivilligt at informere, men danske regler, som kræver mærkning, vil være i strid med EU- reglerne.

Se flere spørgsmål og svar om emnet

Kontakt