Koncentrater af fx kaffe, appelsiner og tilsvarende, der stammer fra egentlige fødevarer, betragtes ikke som aromaer.
En aroma kan bestå af:
- Aromastoffer (kemisk veldefinerede)
- Aromapræparater (fx blandinger eller planteudtræk)
- Reaktionsaromaer (fx dele af bouillonterninger)
- Røgaromaer
En aroma er ofte sammensat af 10-100 aromastoffer eller aromapræparater og det er blandingsforholdet mellem de enkelte stoffer eller præparater, der giver en bestemt smag eller duft. Røgaromaer er reguleret ved særskilte regler.
Vurdering af aromaer
I EU er man igang med at foretage sundhedsmæssige vurderinger af de mange forskellige aromastoffer, som industrien, har meldt ind, at de bruger. Ultimo 2011, når vurderingerne er afsluttet, vil de godkendte aromastoffer blive optaget på en positivliste over aromastoffer. Derefter må kun de aromastoffer, som er optaget på positivlisten, anvendes i eller på fødevarer.
Mærkning af aromaer
Aromaer har ikke E-numre, og fødevareproducenterne er ikke forpligtigede til at nævne samtlige tilsatte aromastoffer og aromapræparater, som den enkelte aroma består af, med undtagelse af kinin og koffein. Tilsætningen af aroma skal dog altid være angivet i ingredienslisten, hvor der enten skrives "aroma" eller stoffets specifikke navn fx "vanillin".
Kinin og koffein
Der gælder særlige mærkningsregler for kinin (quinin) og koffein. Disse to stoffer skal altid angives ved deres specifikke navn i ingredienslisten umiddelbart efter betegnelsen "aroma".
Nye aromaregler!
Vær opmærksom på de nye aromaregler pr. 20. januar 2011.
På nuværende tidspunkt er tilsætning af aromaer og aromagivende ingredienser reguleret ved aromabekendtgørelsen (nr. 433 af 3. juni 2005 med senere ændring), der har implementeret EU-direktiv nr. 88 af 22. juni 1988.
23. maj 2010 ophævede bekendtgørelse nr. 512 af 20. maj 2010 §§ 7 og 10 i aromabekendtgørelsen, mens de øvrige bestemmelser forbliver gældende indtil den 20. januar 2011, hvor aromaforordningen (forordning 1334/2008 af 16. december 2008) bliver fuldt gældende.
Med aromaforodningen bliver aromaområdet fuldstændigt harmoniseret. Visse bestemmelser for aromaerne er uændret med de nye regler, mens der er strammet op på andre områder. Det gælder fx. hvornår producenterne må mærke med naturlighed. På andre områder er der blevet slækket på kravene som det er tilfældet med grænseværdierne for visse stoffer, der forekommer naturligt i krydderurter og krydderier. Fremover vil aromastoffer heller ikke blive defineret som naturidentiske og kunstige ifølge reglerne - de er enten naturlige eller ikke naturlige.