Visse tilsætninger skal anmeldes til de danske myndigheder
Inden visse tilsætninger må bruges i fødevarer, skal de anmeldes til eller godkendes af Fødevarestyrelsen. Det drejer sig om:
Fremgangsmåden ved anmeldelse eller ansøgning om godkendelse fremgår af bekendtgørelse nr. 93 af 4. februar 2011 om tilsætninger mv. til fødevarer. Følg nedenstående henvisninger:
- For ansøgning om godkendelse af enzymer, se bilag 2 i bekendtgørelsen.
- For anmeldelse af bakteriekulturer samt gær- og skimmelsvampe, se bilag 4 i bekendtgørelsen.
- For anmeldelse af næringsstoffer, se bilag 7, afsnit A2 i bekendtgørelsen (se også side 140 i Positivlisten)
Tilsætninger, der godkendes i EU
Ansøgning om godkendelse af teknologiske tilsætningsstoffer
Tilsætningsstoffer, der anvendes med et teknologisk formål, skal alene godkendes i EU, og det er ikke længere muligt at få en national tidsbegrænset tilladelse. Find ansøgningsinformation på Kommissionens hjemmeside.
Godkendelse af aromaer
Det er ikke længere nødvendigt at søge om nationale midlertidige godkendelser for brug af aroma i mælkeprodukter. Denne bestemmelse blev ophævet den 23. maj 2010. Læs mere herom i denne pressemeddelelse.
Ansøgning om godkendelse af nye aromastoffer rettes imod Kommissionen.