EU’s økologilogo

Når en fødevare er mærket med EU's økologilogo, viser det, at varen er økologisk og er produceret samt kontrolleret efter retningslinjerne i EU's økologiforordning.

Fra 1. juli 2010 er det obligatorisk at anvende EU's nye økologilogo på mærkningen af økologiske fødevarer, der pakkes eller mærkes inden for EU.

EU's nye økologilogo

 

Det nye EU-logo skal suppleres med en angivelse af kontrolkodenummer og geografisk oprindelse.

Kontrolkodenummeret skal gengives i samme synsfelt som loget, og oprindelsen skal angives lige under kodenummeret

I Danmark skal virksomhederne bruge ét af de følgende tre kontrolkodenumre:

  • Fødevarestyrelsen Vest: DK-ØKO-100
  • Fødevarestyrelsen Øst: DK-ØKO-200
  • Fødevarestyrelsen, Kødkontrollen: DK-ØKO-300
  • NaturErhvervstyrelsen: DK-ØKO-050

Mærkningen med produktets oprindelse skal ske på én af følgende former:

  • "EU-jordbrug",
  • "ikke-EU-jordbrug"
  • "EU/ikke-EU-jordbrug" eller
  • angivelse af et specifikt land - fx "Dansk jordbrug" (forudsætter, at alle råvarerne er produceret på landbrug i det pågældende land).

Læs Vejledning om økologiske fødevarer.

EU-økologilogoet på importerede produkter

EU-logoet må gerne anvendes på importerede økologiske produkter, hvis der desuden anføres kontrolkodenummer og oprindelse.

Det er kun et krav at angive kontrolkodenummer og oprindelse på importerede varer, når EU-logoet anvendes. Kommissionen har ansvaret for at tildele kontrolkodenumre til kontrolinstanser, der opererer uden for EU. De tildelte kodenumre kan ses her:

Retningslinjer for brug af EU-logoet
Bestemmelserne om udformning af det nye EU-logo:
Kommissionens forordning nr. 271/2010 af 24. marts 2010

Se også:

Overgangsperiode mellem nyt og gammelt logo
Emballage med mærkning, som er i overensstemmelse med de gamle regler fra før 1. juli 2010 (fx med eller uden det ”gamle EU-logo”, uden oprindelsesmærkning og med "gammelt" kodenummer), vil kunne genoptrykkes og anvendes på produkter, der kommer på markedet indtil 1. juli 2012.

EU's "gamle" økologilogo

Download af det gamle EU-økologilogo til tryk

 

 


Kontakt