Hvad der skal til, for at de enkelte typer økologiske fødevarer lever op til kravene, kan du læse mere om her.
Afgrøder
Landmanden skal fx bekæmpe ukrudt, skadedyr og sygdomme i markerne ved:
- Valg af hensigtsmæssige plantearter og sorter
- Et hensigtsmæssige skift mellem forskellige afgrøder
- Mekaniske dyrkningsmetoder, f.eks. harvning og radrensning
- Beskyttelse eller udsætning af skadegørernes naturlige fjender
- Flammebehandling eller rækkedampning af ukrudt.
I tilfælde af akut fare for afgrøden kan landmanden bruge nogle få udvalgte pesticider, som er godkendt til økologisk brug. Midlerne må under ingen omstændigheder bruges som forebyggelse eller ved angreb, som ikke er en akut fare.
Dyr
En række detaljerede regler sikrer, at økologiske dyr har mulighed for naturlig adfærd, får frisk luft og daglig motion, og at der er normalt dagslys i staldene.
Madvarer
Forarbejdede økologiske fødevarer, som f.eks. leverpostej, marmelade og forskellige færdigretter, må ikke indeholde kunstige sødestoffer eller kunstige aromaer. Desuden er der tilladt langt færre tilsætningsstoffer, end i konventionelt fremstillede fødevarer.
Læs mere i pjecen:
Økologiske fødevarer
Kontrol af økologi
Administrationen og kontrolopgaverne i relation til økologireglerne er fordelt mellem NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen.
NaturErhvervstyrelsen administrerer og kontrollerer reglerne for den økologiske landbrugsproduktion og de tilhørende forsyningsvirksomheder.
Fødevarestyrelsen, herunder de lokale fødevareafdelinger, administrerer og kontrollerer reglerne om den videre forarbejdning og forhandling af økologiske fødevarer.
Læs mere om økologiske fødevarer
Læs mere om de økologiregler, som Fødevarestyrelsen administrerer:
Læs Vejledning om økologiske fødevarer m.v. af december 2010 med senere ændringer
Abonner på nyhedsmail om reglerne om økologiske fødevarer
Her kan du tilmelde dig Fødevarestyrelsens nyhedsmail om reglerne om økologiske fødevarer.