Ø-mærket

Det røde Ø-mærke med teksten 'statskontrolleret økologisk' fortæller, at  det er de danske myndigheder, der har ført kontrol med den gård eller den virksomhed, der sidst har forarbejdet, pakket eller mærket et økologisk produkt

Ø-mærket med teksten 'Statskontrolleret økologisk' kan frivilligt sættes på økologiske fødevarer og visse økologiske nonfood produkter (f.eks. økologisk hunde- og kattemad), når de er tilberedt under økologikontrol i Danmark.

 

Mærket kan påsættes økologiske fødevarer m.v. fra udlandet. Påsætningen af mærket skal dog altid ske i Danmark under de danske myndigheders kontrol, da de danske myndigheder ikke fører kontrol i andre lande.
Mærket skal være rødt eller sort.

Download Ø-mærket med teksten 'statskontrolleret økologisk' til tryk

Ø-mærket med teksten 'statskontrolleret økologisk' må kun anvendes på selve fødevaren - ikke på skilte eller i markedsføringsmateriale. De nærmere betingelser for anvendelse af mærket findes i bekendtgørelsen om økologiske fødevarer:

Læs bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur m.v.

Markedsførings-Ø'et

Ø'et, uden tekst, kan anvendes ved markedsføring og reklame for alle økologiske fødevarer, som overholder EU's økologiforordninger. Dvs. Ø'et kan anvendes ved markedsføring af alle økologiske fødevarer, uanset om de er mærket med Ø-mærket med teksten 'statskontrolleret økologisk' eller ej.

Markedsførings-Ø'et må ikke anvendes på selve den økologiske fødevare - kun på skilte eller i markedsføringsmateriale. 

Download markedsførings-Ø'et til tryk her:

Markedsførings-Ø'et (rød) (jpg)
Markedsførings-Ø'et (rød) (ai)
Markedsførings-Ø'et (sort) (jpg)
Markedsførings-Ø'et (sort) (ai)


Læs mere om Ø-mærket og markedsførings-Ø'et i kapitel 3.8 i:

Vejledning om økologiske fødevarer af december 2010 med senere ændringer


Kontakt