Kontrol af GMO i fødevarer

Fødevarestyrelsen fører tilsyn med, at genmodificerede fødevarer er godkendte og reglerne for mærkning om GMO i fødevarer er overholdt.

Hvis en virksomhed fremstiller eller importerer produkter, der stammer fra en genmodificeret organisme (GMO) eller kunne tænkes at indeholde materiale fra en GMO, skal virksomhederne have et egenkontrolsysten, der sikrer, at GMO-reglerne bliver overholdt.

I det daglige kontrollerer fødevareafdelingerne, om GMO-varerne er godkendte og mærket efter reglerne ved de ordinære tilsyn med virksomhederne.

Mærkning og dokumentation skal være i orden
Med jævne mellemrum gennemføres desuden kontrolkampagner, for at sikre, at GMO-produkter bliver mærket rigtigt.

Kontrollen omfatter udtagning af prøver, som analyseres på et laboratorium, og gennemgang af papirer, der skal sikre, at al dokumentation er i orden.


Kontakt