I Danmark er der generelle regler, som omfatter alle fødevarekontaktmaterialer. Der er fastsat grænseværdier for mange af stoffernes afgivelse til maden. Reglerne er generelt harmoniserede EU regler, men der er desuden enkelte områder, hvor der er nationale, danske regler, fx. for afsmitning fra glas.
Grænseværdierne er primært i de specifikke regler for plast, celluloseregenerater og afsmitning fra glas og keramiske genstande. Desuden er der specifikke regler om aktive og intelligente materialer samt for genvundet plast. disse regler omfatter bl.a. forhåndsgodkendelser af visse dele af materialet eller af processen.
Det er vigtigt, at virksomhederne sikrer sig, at reglerne bliver overholdt. Fødevarestyrelsen vurderer via den offentlige kontrol, om virksomheder kan dokumentere, at reglerne er overholdt.
Reglerne omfatter forordninger, bekendtgørelser og cirkulærer. Bekendtgørelser og cirkulærer findes kun på dansk.
Størstedelen af bestemmelserne er en implementering af EU-direktiver og findes derfor også på officielle EU-sprog. Regler i forordninger er EU-regler, som også findes på andre EU-sprog. Du kan i oversigten over reglerne på andre sprog se, hvilke regler der kommer fra EU-bestemmelser.
Vejledning om sporbarhed af materialer og genstande til kontakt med fødevarer.
Se hvor regler for materialer og genstande findes på andre sprog
Nedenfor listes specifikke regler for fødevarekontaktmaterialer, mens andre, relevante regler fx. om registrering af virksomheder, der producerer eller indfører fødevarekontaktmaterialer, kan findes under "Registrering og egenkontrol".
Regler generelt
Specifikke regler
Bemærk, at der fra 1. januar 2012 er et nyt cirkulære, som er gældende. Dette skyldes, at der desværre var en fejl i bilag 2.
På EU-Kommissionens hjemmeside kan du finde nyttige EU- dokumenter, bl.a. liste over myndigheder og lovgivning i EU-medlemslandene, Kommissionens vejledning "Practical Guide" mv.
Læs mere: EU-Kommissionens hjemmesideI EU foretages risikovurderinger af EU's fødevareautoritet EFSA