Næringsdeklarationer

En næringsdeklaration på et fødevareprodukt er oplysningerne på emballagen om fødevarens indhold af energi og næringsstoffer.

Næringsdeklarationen kan være en hjælp til forbrugerne, så de lettere kan sammensætte en sund kost. Med oplysningerne i næringsdeklarationerne kan man  sammenligne energiindholdet og den ernæringsmæssige sammensætning mellem forskellige fødevarer.

Hvornår skal der være næringsdeklaration på fødevarer?
Reglerne om næringsdeklaration gælder for færdigpakkede fødevarer. Det er som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere en fødevare, men hvis en virksomhed kommer med en ernæringsanprisning eller en sundhedsanprisning for produktet, bliver det obligatorisk at næringsdeklarere det. Næringsdeklarationen er også obligatorisk for produkter, der er tilsat vitaminer og mineraler.

Alle næringsdeklarationer - både den frivillige og den obligatoriske - skal udformes som beskrevet i reglerne.

Bekendtgørelse om næringsdeklaration

To typer af anprisninger
Der er to typer af anprisninger: Ernæringsanprisninger og sundhedsanprisninger.

  • En ernæringsanprisning er enhver oplysning på emballagen eller i markedsføringen, som kan give forbrugerne indtryk af, at en fødevare har en særlig ernæringsmæssig egenskab med hensyn til energi eller næringsstoffer 
  • En sundhedsanprisning er enhver oplysning på emballagen eller i markedsføringen, der kan give forbrugerne indtryk af, at der er en sammenhæng mellem en fødevare eller en af fødevarens bestanddele (fx et næringsstof) og sundhed.

Se mere:
Ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Vejledning om næringsdeklaration
Der er udarbejdet en vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede fødevarer. En revideret vejledning er gældende fra 4. februar 2011 - se link til vejledningen i højremenuen.

Vejledningen forklarer og uddyber næringsdeklarationsbekendtgørelsens bestemmelser og giver nærmere retningslinier og eksempler på, hvordan en korrekt næringsdeklaration udarbejdes i praksis. Der er bl.a. givet retningslinier for fastsættelse af næringsdeklarationsværdier ved analyse, retningslinier for afrunding og tolerancer for næringsdeklaration, m.v.

Den reviderede vejledning erstatter den tidligere vejledning fra 1993 og tager højde for de ændringer af næringsdeklarationsbekendtgørelsen, som har været gældende fra oktober 2009. Eksempelvis, at der skal beregnes energi af fødevarens indhold af kostfibre, etc.

Hvad står der i den nye mærkningsforordning?Mærkningsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne) er nu vedtaget og trådt i kraft.

 
I mærkningsforordningen samles de generelle mærkningsregler og næringsdeklarationsreglerne. Hele området skal i fremtiden reguleres efter én forordning.
 
Bestemmelserne om næringsdeklaration skal anvendes efter 5 år (dvs. fra den 13. december 2016). Virksomhederne kan indtil da vælge, om de vil følge enten de hidtidige regler (næringsdeklarationsbekendtgørelsen) eller de nye (mærkningsforordningen).
 
Virksomheder, der vælger at anvende forordningens næringsdeklarationsbestemmelser før den 13. december 2016, er ikke forpligtede til at overholde de nye bestemmelser om generel mærkning.
 
De nye krav vedrørende generel mærkning, f.eks. kravet om en skriftstørrelse på mindst 1,3 mm, skal anvendes fra den 13. december 2014. Fra dette tidspunkt ophæves også de gældende regler for næringsdeklaration (direktiv 90/496 og bekendtgørelse). Fra og med den 13. december 2014 vil al næringsdeklaration derfor skulle være i overensstemmelse med forordningen. Fødevarer, der overholder de gældende mærkningsregler på markedsføringstidpunktet, må dog sælges, indtil lagrene er brugt.
 
Fødevarestyrelsen forventer at udsende udkast til en vejledning om næringsdeklaration i henhold til forordningen i februar 2012.
Se de vigtigste ændringer i reglerne for næringsdeklaration nedenfor.
 
Næringsdeklaration i henhold til mærkningsforordningen:

Må anvendes allerede i dag, men skal først anvendes fra den 13. december 2016.

 
Næringsdeklararion bliver obligatorisk Obligatorisk næringsdeklaration pr. 100 g/ml på færdigpakkede fødevarer.
Frivillig supplerende næringsdeklaration pr. portion.
 
Nogle fødevarer skal ikke have næringsdeklaration Ikke-færdigpakkede fødevarer.
Alkoholholdige drikkevarer (1,2 procentvolumen eller derover).
Fødevarer listet i forordningens bilag V:
  • Fødevarer (forarbejdede), der kun består af én ingrediens (f.eks. frisk frugt og grønt, kød og fisk).
  • Fødevarer (forarbejdede), der er modnede og kun indeholder én ingrediens.
  • En række fødevarer, der har begrænset ernæringsmæssig betydning (f.eks. te, kaffe og krydderier).
  • Fødevarer, herunder håndværks-fremstillede fødevarer, der leveres direkte fra producenten af små mængder produkter til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger.
Hvad skal deklareres? Energi, fedt, mættede fedtsyrer,
kulhydrater, sukkerarter, protein og salt.
Hvad må derudover deklareres? ​Enkeltumættede fedtsyrer,
flerumættede fedtsyrer, polyoler, stivelse, kostfibre og vitaminer/mineraler.
Hvis andre næringsstoffer ønskes deklareret, gælder anprisningsreglerne, og de anpriste stoffer skal deklareres i nærheden af næringsdeklarationen.
​Salt ​Betegnelsen ”salt” erstatter den
hidtidige betegnelse ”natrium”.
I de officielle kostanbefalinger anbefales forbrugerne at spare på saltet. Det er derfor vigtigt, at forbrugerne kan se indholdet af salt i fødevarerne.​
Format Rækkefølgen af de deklarerede
værdier (energi og næringsstoffer) er ændret. Det nye format skal følges.
Oplysninger på forsiden ​Der er nye regler for frivillig ​
gentagelse af visse næringsdeklarationsoplysninger på forsiden af en færdigpakket fødevare.
​Guideline Daily Amount (også kaldet GDA-mærkning) ​Med forordningen er GDA-mærkning blevet en del af
​næringsdeklarationen. Der er regler for frivillig brug af GDA.
​Den "betydelige mængde" for berigede fødevarer
​Ændret fra 15 % til 7,5 % af dagligt referenceindtag.

Kontakt