Når køkkenet i en børneinstitution tilbereder eller serverer mad for børnene, er det at regne for en fødevarevirksomhed, som skal overholde en række regler om indretning, køkkenhygiejne m.v., lige som andre mindre fødevarevirksomheder.
Alt efter hvor ofte køkkenet laver mad, kan det være en fødevarevirksomhed over eller under bagatelgrænsen.
Læs mere om fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen
Hygiejnereglerne skal følges
Børneinstitutioner, som fx vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skolefritids-ordninger og klubtilbud, der ofte laver mad til børnene, skal følge reglerne for hygiejne og indretning, som er beskrevet i Fødevarestyrelsens 'Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner'.
Læs Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner her
Vejledningen beskriver blandt andet:
- Hvornår køkkenet skal være registreret hos fødevarestyrelsen.
- Hvordan køkkenet i institutionen skal være indrettet.
- Krav til drift af køkkenet.
- Særlige hygiejniske forholdsregler i køkkenet.
- Hvordan man skal forholde sig ved private arrangementer i institutionen.
- Hvilken mad forældrene må bidrage med.
- En række mere praktiske eksempler på indretning og drift ved forskellige typer af madordninger og på valg af materialer ved indretning af køkkenerne.
Hvem har ansvaret?
Lederen af børneinstitutionen har ansvaret for fødevaresikkerheden af den mad, som institutionen tilbereder eller serverer for børnene - og derfor også for, at indretning og drift af køkkenet lever op til reglerne.
Hvis I har spørgsmål om forståelse af reglerne, kan I kontakte Fødevarestyrelsen