Der findes en række mærker, der kan bruges som hjælp i hverdagen til at vurdere en fødevares kvalitet. For det første er der producenternes og forhandlernes egne private kvalitetsmærker, også kaldet private labels, for det andet findes der også en række offentlige kvalitetsmærker for fødevarer.
Private kvalitetsmærker
Det bliver mere og mere udbredt, at producenter og forhandlere markedsfører fødevarer under egne eller private mærker med en specifik profil, som f.eks. høj kvalitet, miljøbevidsthed, lav pris, convenience eller lign. Eksempler herpå er Dansk Supermarkeds Princip-serie eller Coops serie Änglamark.
Offentlige kvalitetsmærker
De offentlige kvalitetsmærker som er en del af EU's politik om fødevarekvalitet, indbefatter fire forskellige certificerede kvalitetsordninger for fødevarer (økologi og tre forskellige beskyttede betegnelser). Når fødevarer er certificeret opnår de retten til at bære bestemte symboler (mærker), som giver adgang til information om produktet. EU forstår dette som en added value til produktet, altså som en slags tilføjet værdi, der giver forbrugerne en vis form for garanti for kvalitet.
- Økologi - det offentlige kvalitetsmærker, som er mest kendt i dansk kontekst. Læs mere om økologi.
- Beskyttede betegnelser - tre øvrige offentlige kvalitetsmærker, som er knyttet til fødevarens produktionssted (oprindelse), fødevarens tilhørsforhold (geografi) eller fødevarens produktionsmetode. Læs mere om beskyttede betegnelser.
Derudover findes der andre offentlige mærker, der kan bruges som en hjælp til at vurdere en fødevares kvalitet. Et eksempel herpå er Nøglehullet, som fortæller noget om fødevarens ernærings- og sundhedsmæssige kvalitet. Læs mere om Nøglehullet.