Fødevarer til særlig ernæring
Fødevarer til særlig ernæring er defineret i EU-lovgivningen i et såkaldt rammedirektiv fra 2009. I direktivet er opstillet generelle krav til produkternes sammensætning, mærkning mv., men herudover er det også bestemt, at der skal fastsættes specifikke bestemmelser, særdirektiver, for visse kategorier af disse produkter. Rammedirektivet er gennemført i dansk lov ved bekendtgørelse om fødevarer til særlig ernæring (se link under lovstof).
I bekendtgørelsen defineres fødevarer til særlig ernæring som fødevarer, der på grund af deres særlige sammensætning eller den særlige måde, hvorpå de er fremstillet, klart adskiller sig fra almindelige fødevarer, er egnede til det angivne formål og forhandles på en sådan måde, at det fremgår, at de er egnede til formålet.
Endvidere skal fødevarer bestemt til særlig ernæring opfylde særlige ernæringsbehov hos:
- visse kategorier af personer, hvis fordøjelse eller stofskifte er i uorden eller
- visse kategorier af personer, som befinder sig i en særlig fysiologisk tilstand, og som derfor kan have særlig gavn af en kontrolleret indtagelse af visse stoffer i fødevarer eller
- sunde spædbørn og småbørn
Til top
Næringsstoffer der kan anvendes i fødevarer til særlig ernæring
For at tilgodese særlige ernæringsbehov hos de mennesker, der har brug for dette, kan der tilsættes forskellige næringsstoffer til fødevarer til særlig ernæring. De næringsstoffer, der kan anvendes, er EU reguleret og anført i bilaget til Kommissionens Forordning Nr. 953/2009.
Til top
Produkter med supplerende bekendtgørelser/direktiver
For følgende grupper af fødevarer er der fastsat bekendtgørelser (se link under lovstof), som erstatter eller supplerer bestemmelserne i bekendtgørelsen om fødevarer til særlig ernæring:
- Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger
- Forarbejdet børnemad til spædbørn og småbørn
- Slankekostprodukter
- Levnedsmidler til særlige medicinske formål.
For glutenfri fødevarer er der fastsat bestemmelser i Europa-Parlamentet og Rådets forordning Nr. 41/2009.
Endelig var det hensigten at udarbejde et direktiv om fødevarer til personer, der lider af forstyrrelser i kulhydrat-stofskiftet (sukkersyge). Se nærmere herom under produkter til diabetikere.
Fødevarer til særlig ernæring betragtes som fødevarer og er omfattet af fødevarelovgivningen og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør heraf, bortset fra de ændringer, der er foretaget for at bringe produkterne i overensstemmelse med definitionen på fødevarer til særlig ernæring.
Til top
Mærkning
Fødevarer til særlig ernæring er således omfattet af mærkningsdirektivets bestemmelser, som er gennemført i dansk lovgivning. Herudover er der fastsat supplerende mærkningskrav i rammedirektivet. I særdirektiverne kan der så være fastsat yderligere mærkningskrav, som supplerer eller indskrænker de generelle mærkningsbestemmelser.
Specielt skal det fremhæves, at mærkningsdirektivets forbud mod sundhedsanprisninger er gentaget i rammedirektivet, hvor der står: "Ved mærkning samt ved præsentation og reklame af fødevarer bestemt til særlig ernæring må der ikke tillægges produkterne egenskaber med hensyn til forebyggelse, behandling eller helbredelse af sygdom hos mennesker eller vækkes forestillinger om sådanne egenskaber".
Herudover er der fastsat detaljerede bestemmelser om mærkning af fødevarer til særlig ernæring herunder, at arten og mængden af de særlige bestanddele eller den særlige fremstillingsmåde, som giver fødevaren dets særlige ernæringsmæssige egenskaber, skal angives.
Endvidere skal der mærkes med produktets indhold af energi samt protein, fedt, og kulhydrat. Det vil med andre ord sige, at produkterne altid skal forsynes med en deklaration, der svarer til den korte næringsdeklaration, og at mange af produkterne skal mærkes med, hvad man kan kalde en udvidet næringsdeklaration.
Det er forbudt at anvende betegnelsen diæt, diætetisk eller til diætkost ved mærkning og ved reklame i forbindelse med almindelige fødevarer. Disse betegnelser er forbeholdt fødevarer til særlig ernæring, men må dog ikke anvendes på produkter til sunde børn og spædbørn.
Til top
Artikel 9-produkter
For produktkategorier, som ikke er nævnt i bilaget over kommende særdirektiver, men som ønskes markedsført som fødevarer til særlig ernæring (ofte benævnt "artikel 9-produkter"), er det fastsat, at producent eller importør skal fremsende et eksemplar af mærkningen til Fødevarestyrelsen inden markedsføring i Danmark. Styrelsen kan kræve dokumentation for, at produktet opfylder kravene til sådanne produkter.
Til top
EU-regler
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/39/EF af 6. maj 2009 om fødevarer bestemt til særlig ernæring
Kommissionens forordning (EF) Nr. 953/2009 af 13. oktober 2009 om stoffer, der i specielt ernæringsmæssigt øjemed kan anvendes i fødevarer til særlig ernæring
Til top
Danske regler
Bekendtgørelse nr. 175 af 22. februar 2010 om fødevarer til særlig ernæring
Til top