Gluten er en proteinfraktion fra hvede, byg, rug og havre.
Hvad er glutenfri produkter
Glutenfri produkter er
- fødevarer, som er særligt fremstillet og beregnet til personer med glutenintolerans (cøliaki), f.eks. brød fremstillet af mel, hvor indholdet af gluten er fjernet.
- Fødevarer, som normalt kan være forurenet med gluten, f.eks. hirse, men hvor der er gjort noget særligt for at sikre, at det pågældende produkt ikke er blevet forurenet med gluten under fremstillingen.
Disse glutenfri produkter hører til gruppen af fødevarer bestemt til særlig ernæring.
Fødevarer bestemt til særlig ernæring skal på grund af deres særlige sammensætning eller den særlige måde, de er fremstillet på, klart adskille sig fra almindelige fødevarer. De skal også være egnet til det angivne formål og forhandles på en sådan måde, at det fremgår, at de er egnet til dette formål.
Glutenfri produkter kan dog også være almindelige fødevarer. Eksempler herpå er sammensatte fødevarer som f.eks. frikadeller eller medisterpølse fremstillet med kartoffelmel eller hirsemel, i stedet for hvederasp, hvedemel eller rugmel eller f.eks. fiskefileter, hvor panaden fremstilles af hirsemel eller sojaprodukt i stedet for rasp.
Kontaktinformation
Fødevarestyrelsen Ernæring, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup, fvst@fvst.dk.
Læs mere på nedenstående links.
Regler
Særlig ernæring
Almindelige fødevarer
Notifikation
Målemetode for detektion af gluten
Gluten måles ved enzyme-linked Immunoassay (ELISA) R5 Mendez-metoden.
Se også Codex Alimentarius-standard