Trikinen er en parasit (en larve), som lever i tarmen, hvor den formerer sig. Mennesker kan blive smittet via kød, som ikke er gennemstegt.
Larverne vandrer fra tarmen ud i værtens krop. Her opsøger de en muskel, hvor de kapsler sig ind og går i en slags dvale. Hvis værten fx et svin dør og bliver ædt, vil larverne aktiveres i den nye vært og udvikle sig til voksne orme, der starter en ny livscyklus.
Dyr som er udsatte for smitte med trikinerRovdyr og ådselsædere er mest udsat for smitte, men også altædende dyr som svin, der lever i områder, hvor smitten forekommer, er hyppige værter.
Symptomer hos mennesker
Dyr bliver tilsyneladende ikke syge af smitten, men mennesker kan blive alvorligt syge med tarmproblemer, feber, utilpashed og muskelsmerter. Altså symptomer som nemt kan forveksles med banale infektioner.
Et hyppigt symptom er hævelser omkring øjnene. Ved massiv smitte kan muskulaturen, især i hjertet, tage så meget skade, at det bliver livstruende. Diagnosen kan være svær at stille, og sygdommen er svær at behandle.
Gennemstegning og frysning dræber trinkiner
Svinekød og hestekød er de hyppigste kilder til smitte af mennesker, men også forskelligt vildt smitter. Gennemstegning og frysning dræber larverne.
Kontrol med trikiner hos svinI de sidste 75 år er danske svin systematisk blevet undersøgt for trikiner, uden at ormen er blevet påvist. De sidste godt 15 år er der hvert år undersøgt ca. 20 millioner svin, idet alle svin på eksportslagterierne er blevet undersøgt. I samme periode er ingen mennesker blevet smittet med trikiner fra dansk svinekød.
Lav risiko i DanmarkEU har lavet en lovgivning om undersøgelse for trikiner i tamsvin. Denne gælder for alle medlemsstater, men Danmark har fået en særstatus, fordi risikoen er ubetydelig i Danmark.
Dyr med risiko bliver undersøgtDet giver mulighed for at gå fra at undersøge så godt som alle slagtede svin til at gennemføre en risikobaseret overvågning. Det betyder, at kun dyr med særlig risiko bliver undersøgt (udendørssvin, søer og orner, vildsvin, heste o.a.).
Da Danmark søgte om særstatus på området, blev der udarbejdet en særlig rapport.
Læs mere: Initial report concerning the risk for Trichinella in pork in Denmark.