De fleste Escherichia coli bakterier (colibakterier) er naturligt i tarmen på mennesker og dyr og giver dermed ikke sygdom. Nogle E. coli grupper giver dog infektion. VTEC gruppen er særlig farlig. På denne side kan du læse mere om bakterien, og hvad du kan gøre for at undgå at blive syg.
Hvor mange bliver syge af VTEC?
I Danmark har der kun været få udbrud af VTEC. De seneste år er der registreret omkring 150 (130-160) syge af VTEC om året. Det er en stigning. Stigningen skyldes bedre analysemetoder og øget opmærksomhed på VTEC, men dækker også over en reel stigning.
Den mest omtalte VTEC bakterie er E. coli O157.
Hold god hygiejne og undgå VTEC
God hygiejne ved madlavning og god personlig hygiejne er nøgleord, hvis du vil undgå at blive syg af VTEC. Gennemsteg hakket oksekød og undgå at sprede bakterien ved ikke at bruge de samme køkkenredskaber til råt kød og grønt.
VTEC kan overføres til frugt og grønt via forurenet vandingsvand eller via gødning. Frugt og grønt, som spises rå, bør derfor skylles grundigt.
Det sker også ind imellem, at mennesker smitter hinanden, eller at sygdommen overføres ved kontakt med dyr. Derfor er det altid vigtigt at vaske hænder, også efter kontakt med dyr.
Syg af VTEC?
Hvis du bliver syg af VTEC, er symptomerne ofte akut maveinfektion med diarré, svære mavesmerter og opkastninger. Ca. en tredjedel får blodig diaré. Normalt får man ingen eller kun let feber. Sygdommen går for det meste over i løbet af 5-10 dage.
Der skal kun ganske få VTEC bakterier til for at blive syg. Få hundrede bakterier kan være nok. Symptomerne starter 1-2 dage efter, at man er smittet.
I sjældnere tilfælde og mest hos ældre mennesker og børn under fem år kan infektionen forværres med akut nyresvigt, kaldet hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). Det kan være livstruende.
Hvilke fødevarer kan du blive syg af?
VTEC-bakterier kan være i tarmen hos bl.a. kvæg, får og geder, og den vigtigste årsag til sygdom hos mennesker er sandsynligvis oksekød, der ikke har været stegt godt nok. Bakterien kan fx overføres til kød under slagtning, hvis kødet kommer i kontakt med dyrenes gødning. VTEC kan også være på frugt og grønt, som er forurenet med afføring fra dyr eller mennesker.
I USA har der været flere store sygdomsudbrud med VTEC E. coli O157. Årsagen har især været hakket oksekød i hamburgere, der ikke var gennemstegt. Der er også eksempler på, at mennesker er blevet syge af rå mælk eller mælk, der ikke var pasteuriseret ordentligt. Endelig er nogle mennesker blevet syge af at drikke eller bade i vand forurenet med afføring.
Det hidtil største udbrud er i Japan i 1996, hvor mere end 9.000 mennesker blev syge af spirer. Spirefrø og andre grønsager kan fx få bakterierne på marken, hvis der er brugt forurenet gødning eller vand.
Det største VTEC udbrud i Danmark var i 2007, hvor ca. 20 mennesker blev syge af at spise økologisk spegepølse, som ikke var fermenteret nok. VTEC typen var E. coli O26. I 2004 var der to mindre udbrud, det ene formodentlig fra mælk, og det andet skyldes kontakt med geder på et besøgslandbrug.
Forskellige typer colibakterier
Der er mange forskellige typer colibakterier. De fleste er helt uskadelige i tarmen hos raske mennesker og dyr. Nogle særlige typer kan dog danne giftstof (toksin) og give alvorlig sygdom hos mennesker. VTEC (verotoksinproducerende Escherichia coli) er en gruppe af E. coli, som kan producere verocytotoxin (VT). Verotoksinproducerende E. coli O157 var den første type, man blev bekendt med, og er stadig den mest omtalte. Men flere andre typer kan give VTEC infektioner.
Hvordan bekæmpes VTEC?
Det er ikke realistisk at eliminere bakterien fuldstændig, fordi den er naturlig i tarmkanalen hos drøvtyggere.
Spredning af bakterien til madvarer forebygges bedst med en god hygiejne. Fx ved at man i slagteprocessen sørger for at reducere overførsel af bakterien fra gødning til slagtekroppe, ved at sikre rent vandingsvand til frugt og grøntsager og ved opretholde en god personlig hygiejne.
Myndighederne samarbejder med forskningsinstitutioner og erhvervet for at få mere viden om, hvordan man kan forebygge og bekæmpe VTEC i primærproduktionen og i slagte- og detailled.
Forskning i VTEC
DTU og Dansk Zoonosecenter forsker i forebyggelse og bekæmpelse af VTEC i primærproduktionen (primært kvæg) ved at udpege risikofaktorer for forekomst. Endvidere udfører DTU løbende overvågning af VTEC O157 hos kvæg. Resultaterne af overvågningen af VTEC offentliggøres i DTU Foods årsrapport ”Annual Report on Zoonoses in Denmark”. Se linket til højre i skærmbilledet.
Fødevarestyrelsen gennemfører jævnligt prøveprojekter, hvor der undersøges for VTEC i forskellige dyrearter og fødevarer.
Resultaterne offentliggøres på fvst.dk. Følg linket "Kontrolresultater" til højre i skærmbilledet.