Foderkampagner

Ved foderkampagner forventer vi en større effekt af vores foderkontrol.
Hvorfor kampagner?
Ved kampagner forventer vi en større effekt af vores foderkontrol ved;
  • at fastholde overblik over risici
  • på forhånd at oplyse hele branchen om et givent indsatsområde for en kampagne og i den forbindelse formidle specifik viden om reglerne, så virksomhederne målrettet kan arbejde på at sikre sig ift. den aktuelle problemstilling 
  • at opnå en præventiv effekt hos flere virksomheder end dem, vi har mulighed for at besøge ved kampagnen 
  • at give de virksomheder, der ønsker at følge reglerne, en god mulighed for at gøre det bedst muligt 
  • sammenligne på tværs af virksomheder – benchmarking

Ved kampagner vil vi have fokus på afklaring af afgrænsede emner indenfor begrænset tid, så vi hurtigere kan få indsamlet og videreformidlet den opnåede viden for det pågældende område. Ved hurtigere at få et overblik, vil vi kunne øge beredskabet, hvis vi ser et problem og ikke mindst vil vi hurtigt kunne rykke på virksomhedernes kvalitetssystem.

Varslede og uvarslede kampagner
Kampagnerne vil i størst muligt omfang være varslede fra årets begyndelse for at opnå effekterne skitseret ovenfor.

Formålet med uvarslede kampagner kan være at få afklaret mistanker om evt. sundhedsskadelige stoffer foder, der ikke tidligere har været påvist i kontrollen, eller om ulovligt salg af foder, der ikke overholder reglerne.

Hvilke typer af kampagner?
Kampagnerne kan bestå af prøvetagning, fysisk kontrol og dokumentkontrol.


Kontakt