Foderkontrol

Fødevarestyrelsen administrerer foderlovgivningen med hjemmel i lov om foder. Formålet er at sikre at foderet til dyr, som et led i fødevaresikkerheden, ikke er til skade for mennesker dyr eller miljø.

Fødevaresikkerheden i Danmark skal være høj, og kontrollen skal medvirke til at der kan være stor tillid til fødevarerne blandt forbrugerne og på eksportmarkederne. Foderkontrollen foregår i samarbejde mellem virksomheder og myndigheder. Foderkontrollen omfatter bl.a. at:

 

    • virksomheden er registreret eller godkendt efter reglerne, alt efter hvilken aktivitet virksomheden har
       
    • der fremstilles foder, som er fri for salmonella
       
    • risikoen for at foderet bliver forurenet er mindst mulig
       
    • det foder, der importeres til og eksporteres fra Danmark overholder gældende regler
       
    • foderets indhold svarer til det, der er angivet på mærkningssedlen
       
    • mærkningssedlen i øvrigt overholder de krav, der er til mærkning af foder

 

 


Kontakt