Finansiering af foderkontrol m.m.

Fødevarestyrelsens omkostninger i forbindelse med kontrol, administration og implementering af foderlovgivning, betales af de registrerede/godkendte fodervirksomheder
 

Finansieringen er afstemt med landbrugs- og fodererhvervet og består af:
 
Grundgebyr, for hver afdeling/sted der er registreret eller godkendt som fodervirksomhed betales et årligt grundgebyr for perioden 1. januar – 31. december. Grundgebyret kan ikke refunderes, selvom din virksomhed/du kun har fungeret som fodervirksomhed i dele af året. Grundgebyr opkræves hvert år hos virksomheder og landbrug.
 
Ansøgningsgebyr, første gang virksomhedens afdeling/sted registreres eller godkendes betales et ansøgningsgebyr. Ansøgningsgebyret opkræves hos alle virksomheder og hos HACCP-landbrug, der bruger tilsætningsstoffer og forblandinger i foderblandinger.
 
Mængdegebyr, virksomheder, der sælger foder skal indberette og betale mængdegebyr efter en bestemt model. Fødevarestyrelsen udsender hvert år skemaer, hvor virksomhederne skal indberette solgte mængder til Fødevarestyrelsen. Disse indberetninger af foder danner grundlag for en faktura. Virksomheden betaler for hvert hele 100 tons fodermidler (uden vand) og for hvert hele 100 kg fodertilsætningsstoffer. Det er ikke alle virksomheder, der skal betale mængdegebyr, da det samme foder kun udløser betaling en gang. Det er heller ikke alle typer foder, der er gebyr på. For eksempel er der ikke gebyr på korn og råt kød.

Landbrug får ikke som andre virksomheder sendt et skema i foråret til at indberette på. Hvis du har et landbrug og køber foder i udlandet skal du selv indberette mængder. Du kan få blanketterne her på Fødevarestyrelsens hjemmeside:
 
 
Timebetaling, virksomheder der skal godkendes, kontrolleres eller auditeres og betaler for tidsforbruget på stedet, et startgebyr til dækning af kørsel og forsendelse af rapporter.
 
Alle regler og takster fremgår af betalingsbekendtgørelsen.
 
Rekvirerede ydelser - har du f.eks. brug for et certifikat?
Foruden de lovpligtige gebyrer som alle fodervirksomheder og landbrug skal betale tilbyder Fødevarestyrelsen udarbejdning af certifikat til foder, kontrol af rengøring samt analyser af foderprøver og gødningsprøver for diverse indholdsstoffer. Arbejdet og priser fremgår af prislisten.