Hvad er animalske biprodukter og afledte produkter?
Animalske biprodukter
Hele kroppe eller dele af dyr, animalske produkter eller andre produkter fra dyr, som ikke er bestemt til konsum
Det vil sige alle animalske produkter, som ikke er bestemt til konsum, uanset om de er egnet til konsum eller ej, det er hensigten der er afgørende. Animalske produkter bliver animalske biprodukter, så snart det besluttes, at de ikke vil blive anvendt til konsum. Denne beslutning er irreversibel.
Afledte produkter
Produkter der er fremstillet ved en eller flere behandlinger, omdannelser eller trin i forarbejdningen af animalske biprodukter
Startpunkt
Når driftsledere frembringer animalske biprodukter og afledte produkter, der er omfattet af biproduktforordningen, skal de animalske biprodukter identificeres (mærkes) og det skal sikres, at de håndteres i overensstemmelse med biproduktforordningen.
Animalske biprodukter og afledte produkter kan udgøre en potentiel risikokilde for folke- og dyresundheden og skal derfor behandles forsvarligt.
På disse sider er der information om biproduktforordningens og gennemførelsesforordningens bestemmelser vedrørende:
- Kategorisering af animalske biprodukter og afledte produkter
- Bortskaffelse og anvendelse
- Indsamling og identifikation
- Transport
- Sporbarhed