Krybdyr og padder

Skal du rejse med krybdyr eller padder, kan du finde reglerne her.

Ved krybdyr forstås dyrearter af klassen Reptilia. Denne klasse indeholder en lang række dyrearter, fx dyr fra følgende ordner: skildpadder, krokodiller og alligatorer og slanger.

Ved padder forstås dyrearter af klassen Amphibia.

Vær opmærksom på, at visse arter under disse to klasser er omfattet af anden lovgivning, som helt forbyder import eller privates hold af disse dyr.

I bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr m.v. (med senere ændringer) kan du se hvilke krybdor og padder, du må holde som privat person.
 
Indførsel fra EU-lande
Der er ikke fælles EU-bestemmelser og heller ikke danske nationale regler for ikke-kommerciel indførsel af krybdyr og padder fra andre EU-lande til Danmark, herunder Andorra, Færøerne, Grønland, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten, derfor kan dyret (dyrene) uden videre tages med til Danmark.
 

Vær dog opmærksom på, at hvis du rejser igennem andre lande på vej til Danmark eller gør ophold i et andet land, kan der være transitkrav for de pågældende transitlande.

Indførsel fra lande uden for EU (tredjelande)
Ikke-kommerciel indførsel af krybdyr og padder fra tredjelande, undtagen Andorra, Færøerne, Grønland, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten er ikke underlagt dyresundhedsmæssige betingelser.

Det er dog er det kun tilladt at indføre max. fem dyr. Indføres mere end fem dyr, skal de dyresundhedsmæssige betingelser for kommerciel import følges.

Læs mere om de generelle regler for privates rejse med kæledyr.


Udførsel til andre EU-lande og lande uden for EU (tredjelande)
Man skal kontakte landets veterinære myndighed for at få oplyst, hvilke regler der evt. måtte være for privates rejse med krybdyr og padder til det pågældende land.

Ved kommerciel eksport eller import af krybdyr og padder se:

 


Kontakt