Indførsel fra EU-lande til Danmark
Der er ikke fælles EU-bestemmelser og heller ikke danske regler for ikke-kommerciel indførsel af hvirvelløse dyr fra andre EU-lande, herunder Andorra, Færøerne, Grønland, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten, derfor kan dyret (dyrene) uden videre tages med til Danmark.
Indførsel fra lande uden for EU (tredjelande) til Danmark
Ikke-kommerciel indførsel af hvirvelløse dyr fra tredjelande undtagen Andorra, Færøerne, Grønland, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten er ikke underlagt dyresundhedsmæssige betingelser.
Det er dog kun tilladt at indføre max. fem dyr.
Indføres mere end fem dyr, skal de dyresundhedsmæssige betingelser for kommerciel import følges.
Læs mere om de generelle regler for rejse med kæledyr.
Udførsel til andre EU-lande og lande uden for EU
Man skal kontakte landets veterinære myndighed for at få oplyst, hvilke regler der evt. måtte være for privates rejse med hvirvelløse dyr til det pågældende land.