VetStat

 

 

AKTUELLE ANTIBIOTIKAOPGØRELSER

Opgørelserne viser det månedlige landsforbrug i kg aktiv stof og opdelt i henhold til antibiotikaundergrupper.

Totalt antibiotikaforbrug: Forbruget vises som de samlede indberetninger fra apoteker og grovvareselskaber.
 

Antibiotikaforbrug til svin: Forbruget viser de samlede indberetninger fra apoteker, dyrlæger og grovvareselskaber. Tidligere omfattede opgørelsen kun indberetninger fra apoteker og grovvareselskaber. Opgørelserne fra 1/1 2011 viser foruden de hidtidige indberetninger også indberetninger fra dyrlæger. Dermed er data øget med ca. 0,1 %.

 
 

 

 

Vetstat – brug af medicin i landbruget
Den stigende forekomst af bakterier, der har udviklet resistens mod kendte antibakterielle midler har gennem tiden skabt stigende bekymring hos såvel myndigheder som forskere. På denne baggrund blev der i 1998 i København afholdt en EU-konference, som resulterede i en række anbefalinger. The Copenhagen Recommandations.

På baggrund af denne konference besluttede den daværende fødevareminister at oprette et register over forbruget af receptpligtige lægemidler til dyr på ejendomsniveau. Registret har under navnet Vetstat været operationelt siden august 2000.

Visionen er at minimere forbruget af antibiotika.
Den overordnede vision for Vetstat er at minimere forbruget og optimere anvendelsen af antibiotika i danske husdyrbesætninger. Heri indgår en række delmål:

- Give dyrlæger et effektivt redskab i relation til at rådgive klienter
- Give myndigheder et effektivt værktøj til at afsløre uhensigtsmæssig eller ulovlig anvendelse af antibiotika
- Give forskere et bedre grundlag til at undersøge sammenhæng mellem forbrug af antibiotika og udvikling af resistens

Al veterinærmedicin skal registreres
I Vetstat registreres forbruget af receptpligtige lægemidler, inklusive sera & vacciner og magistrelle lægemidler samt coccidiostatica. Ved indberetning af data skelnes mellem lægemidler til produktionsdyr og lægemidler til hobbydyr. I relation til Vetstat omfatter hobbydyr også dyr af hesteslægten.

Apoteker, dyrlæger og fodestofleverandører skal indberette til Vetstat
Ved indberetning af lægemidler til produktionsdyr skal følgende indberettes:
- Dato for anvendelse eller udlevering af lægemidlet
- Dyrlægens autorisationsnummer
- Besætningens CHR-nummer
- Lægemidlets varenummer
- Anvendt mængde
- Kode for dyreart
- Kode for aldersgruppe
- Kode for ordinationsgruppe


Produktionsdyr omfatter i denne forbindelse svin, kvæg, fjerkræ, pelsdyr, akvakultur får & geder.

Samtlige de informationer apoteket skal indberette til Vetstat, skal fremgå af recepten. Apoteket videresender samtlige ordinationer til en central database i Lægemiddelstyrelsen. Data vedr. brug til produktionsdyr videresendes daglig, alle øvrige data én gang månedlig.
De lægemidler dyrlægen bruger i egen praksis, indberettes af dyrlægen med samme oplysninger som receptordinerede lægemidler, samt med angivelse af dyrlægens praksisnummer. Dyrlæger kan indberettet elektronisk via deres administrative systemer eller på www.vetstat.dk. Dyrlægen skal ikke indberette egen anvendelse eller udlevering af lægemidler til kæledyr eller til dyr af hesteslægten.
Adgang til Vetstat fås ved skriftlig eller telefonisk henvendelse til Logica, Margrethepladsen 4, 8000 Århus C på tlf. 70 21 13 21
Foderstofleverandørerne er tilsvarende forpligtiget til elektronisk at indsende data til samme database. Foruden indberetning af forbrugt medicineret foder, skal foderstofleverandører indberette al salg til slutbruger af foder indeholdende coccidiostatica.

Efter indberetning af data omregnes indberettet mængde lægemiddel til antal daglig doser (ADD) og efterfølgende sammenkobles disse med CHR’s informationer om antal dyr. 

Yderligere oplysninger om Vetstat kan fås ved henvendelse til: 
 
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
2600 Glostrup


Kontakt