Dioxin i fisk

Østersøen er forurenet med miljøgiftstofferne dioxin og dioxinlignende PCB, der blandt andet kommer fra afbrænding af affald og papirproduktion.

Dioxin og dioxinlignende PCB (polychlorerede biphenyler) bliver ophobet i fedtvæv hos fisk og opkoncentreres gennem fødekæden.

Det betyder, at der er mest dioxin og dioxinlignende PCB i store fede fisk som laks og sild i Østersøen. Derfor er der begrænsning for fangst og omsætning af laks og sild fra Østersøen ud fra en sundhedsmæssig vurdering.

Langtidspåvirkning fra dioxin og lignende stoffer kan give øget risiko for kræft og påvirke forplantningsevne, immunforsvar m.m.


Kontakt