Opdræt af visse dyrearter – hjortedyr, strudsefugle, fjervildt og pelsdyr

Love og bekendtgørelse om tilladelse til opdræt af visse dyrearter herunder hjortedyr, strudsefugle, fjervildt og ræve.

Bestemmelser om opdræt af visse dyrearter fremgår af kapitel 4 i lov om hold af dyr, bekendtgørelse om tilladelse til opdræt af visse dyrearter og de bekendtgørelser, der er udstedt for opdræt af hhv. hjortedyr, strudsefugle, fjervildt og ræve. Derudover finder en række generelle dyrevelfærdsbestemmelser anvendelse.

Lov om hold af dyr
Ifølge lov om hold af dyr kræves der en særlig tilladelse til landbrugsmæssigt opdræt af visse dyrearter, der ikke traditionelt holdes som husdyr i Danmark.
 
Formålet med bestemmelsen er at sikre:
  • At dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses,
  • At det forebygges, at der sker spredning af sygdomme til dyr, der holdes, eller til den fritlevende vildtbestand, og
  • At bedriften er sådan indrettet, at den pågældende dyreart ikke kommer i kontakt med den fritlevende vildtbestand.

 

I bekendtgørelse om tilladelse til opdræt af visse dyrearter er det beskrevet, hvordan man ansøger Fødevarestyrelsen om tilladelse til landbrugsmæssigt opdræt af dyr, der ikke traditionelt holdes som husdyr i Danmark.
Der er udstedt 4 bekendtgørelser om opdræt af hhv. hjortedyr, ræve, fjervildt og strudsefugle.
Disse bekendtgørelser angiver retningslinjerne for opdræt af den pågældende dyreart, og er således at betragte som en ”tilladelse” til, at opdræt må finde sted.
NB! Se dog ”Særligt om opdræt af ræve” nedenfor.
 
Dyrearter, hvor man IKKE behøver en særlig tilladelse
En række dyrearter er vurderet til ikke at være omfattet af kravet om tilladelse til landbrugsmæssigt opdræt - se linket til den vejledende liste. Dyrearterne på listen kan altså opdrættes landbrugsmæssigt uden, at det kræver tilladelse.
 
Dyrearter, som ikke må opdrættes landbrugsmæssigt – harer og zobel
Der er udstedt en bekendtgørelse om forbud mod hold af harer i enhver form for anlæg, se under lovstof.
Med baggrund i en konkret sag, er det desuden blevet vurderet, at der ikke gives tilladelse til landbrugsmæssigt opdræt af zobel. Dette er dels begrundet med dyrenes adfærdsmæssige behov, dels med hensynet til risikoen for faunaforurening.
 
Særligt om opdræt af ræve - forbud mod nye opdræt
Der er i medfør af lov om hold af dyr udstedt en bekendtgørelse om opdræt af ræve, og der er desuden fastsat en række dyreværnsmæssige bestemmelser for rævehold i Justitsministeriets bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr (se de to bekendtgørelser under lovstof).
I 2009 udstedte Justitsministeriet en lov om forbud mod hold af ræve. Loven betyder, at der ikke kan etableres nye ræveopdræt. For ræveopdræt, der var etableret før 26. november 2008 er der dog en udfasningsperiode til 31. december 2016 – dog går udfasningseperioden frem til 31. december 2023, for personer, der har ræveholdet som hovederhverv.
 
Dyrearter, for hvilke der er udstedt bekendtgørelser om opdræt
For hjortedyr, fjervildt og strudsefugle er der udstedt opdrætsbekendtgørelser. Fælles for bekendtgørelserne er krav om, at nye opdræt skal anmeldes til registrering i Fødevarestyrelsen, at den ansvarlige for dyreholdet skal gennemgå et kursus, og at opdrættet underkastes uanmeldt kontrol for overholdelse af bestemmelserne.
Herudover indeholder bekendtgørelserne bestemmelser, der tager sigte på lovens tre hovedformål: dyrenes behov, dyresundheden og forebyggelse af faunaforurening.
Der er visse undtagelsesbestemmelser for kursuskravet og tilsynskravet, men opdrættene skal altid registreres i Fødevarestyrelsen.
Der udføres kontrol i mindst 5 % af opdrættene, dog mindst 25 opdrætssteder, årligt.
 
Find skemaer til anmeldelse til registrering af nye opdræt i højremenu.

Dyreværnsloven
Ifølge dyreværnsloven skal dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, desuden skal den, der holder dyr, sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder, at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. De rum og arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes så dyrenes behov tilgodeses, herunder, at de har fornøden bevægelsesfrihed og er beskyttet mod vejr og vind. Dyreværnsloven indeholder desuden regler om bl.a. aflivning, operative indgreb, fremvisning og salg.
 
Dyreværnslovens bestemmelser finder altid anvendelse. 

Kontakt