5 % velfærdskontrollen i besætninger med mindst 10 landbrugsdyr eller heste sker efter Justitsministeriets regler om stikprøvekontrol af besætninger. For nogle dyrearter er der tale om mere end 5 % – f.eks. blev der i 2010 udført kontrol i alle besætninger med pelsdyr, og der udføres årligt kontrol i alle buranlæg med æglæggende høner.
Hvad kontrolleres?
Alle de velfærdsbestemmelser, der er relevante for den pågældende dyreart, kontrolleres. Nogle bestemmelser er generelle, som f.eks. dyreværnsloven, og indgår altid i kontrollen. Andre bestemmelser gælder specifikt en bestemt dyreart, f.eks. svin eller kvæg, og kontrolleres kun i de besæt-ninger, hvor de er relevante.
Hvem har ansvaret for velfærdskontrollen?
Fødevareministeriet har det overordnede ansvar for velfærdskontrollen i besætninger.
Fødevarestyrelsen har det faglige ansvar for kontrollens indhold, udpeger besætninger til kontrol og afrapporterer årligt kontrolresultatet.
Både Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen tager del i den praktiske gennemførelse af kontrollen.
Hvordan foregår udpegning til kontrol?
Fødevarestyrelsen udpeger besætninger på baggrund af oplysninger om besætninger i f.eks. Det Centrale Husdyrbrugsregister eller medicinregisteret Vetstat.
En større del af besætningerne udpeges risikobaseret, f.eks. på baggrund af tidligere overtrædelser, medicinforbrug eller visse slagtefund. Et antal besætninger udpeges tilfældigt.
Hvordan tilrettelægges kontrollen?
I det omfang, det er muligt, koordineres velfærdskontrollen med andre kontroller. Dette sker for at mindske antallet af kontrolbesøg for en enkelte besætningsejer.
Hvordan udføres kontrollen?
Plantedirektoratet udfører den indledende undersøgelse af de udpegede besætninger, ”screeningen” for velfærd. Hvis Plantedirektoratet konstaterer velfærdsproblemer, som kræver en dyrlæges vurdering, tilkaldes en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen.
I nogle besætninger er det på forhånd bestemt, at en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen og en tekniker fra Plantedirektoratet udfører kontrollen sammen – den såkaldte ”team-model”. Det gælder for eksempel, hvis der både skal kontrolleres medicinregler og velfærdsbestemmelser på samme tid.
Besøgene foregår uanmeldt
Kontrolbesøgene foregår uanmeldt for at få det mest realistiske indtryk af forholdene i besætningen. Hvis der ikke er nogen tilstede på ejendommen gennemføres kontrollen ikke. Hvis det viser sig umuligt at træffe nogen hjemme efter flere uanmeldte besøg, varsles kontrollen.
Som besætningsejer har man ifølge dyreværnslovens bestemmelser pligt til at give kontrolløren den nødvendige hjælp for at gennemføre kontrollen. Hvis besætningsejeren ikke selv har mulighed for at bistå ved kontrollen, kan en repræsentant for besætningsejeren yde den fornødne bistand.
Smittebeskyttelse er vigtig
Teknikere og dyrlæger følger særlige retningslinjer for at undgå smittespredning mellem de besætninger, de besøger. De skal være iført rengjort, desinficeret fodtøj og rent overtrækstøj. Fodtøj og overtrækstøj kan være besætningens eget, hvis det ønskes, ellers medbringer kontrollørerne det selv. Gælder der sær-lige besøgsregler i besætningen, f.eks. på grund af sundhedsstatus, vil kontrolløren følge dem, hvis han eller hun bliver oplyst om dem.
Sådan foregår kontrolbesøget
Et kontrolbesøg starter med, at kontrolløren præsenterer og legitimerer sig, og fortæller, hvad der skal kontrolleres. Besætningsejeren, eller dennes repræsentant, får udleveret en oversigt over de relevante regler og bliver oplyst om sine rettigheder og pligter i forbindelse med kontrollen. Dernæst gennemgår kontrolløren besætningen ved hjælp af en tjekliste.
Efter gennemgang modtager besætningsejeren en kvitteringsskrivelse eller kontrolrapport som dokumentation for gennemgangen af besætningen. Det fremgår, om alt har været i orden, eller om der har været forhold, som ikke var i overensstemmelse med reglerne. Hvis der har været problemer, vil besætningsejeren blive orienteret om konsekvenserne.
Hvis forholdene i besætningen ikke er i orden.
Hvis der konstateres mindre uoverensstemmelser med reglerne kan kontrolløren give en indskærpelse til besætningsejeren – det svarer til en vejledning om gældende regler.
Afhængig af overtrædelsens karakter har kontrolløren også mulighed for at give et påbud om at rette op på forholdene, og der følges op på påbud med en opfølgende kontrol.
Hvis der er tale om alvorlige overtrædelser, eller hvis et påbud ikke bliver fulgt, sker der en anmeldelse til politiet.